Musikkritik
Læsetid: 5 min.

Mahlers niende symfoni gjort moderne uden patos og dødslængsel

Finske Jukka-Pekka Saraste førte DR Symfoniorkestret slagkraftigt gennem Mahlers sidste fuldendte symfoni. Han fremhævede dissonansen, splittelsen, konflikterne og den grove parodi
Den finske dirigent Jukka-Pekka Saraste havde placeret de to violingrupper over for hinanden, sådan som det var praksis på Mahlers tid. Dette foto er fra en anden koncert med DR Symfoniorkestret.

Den finske dirigent Jukka-Pekka Saraste havde placeret de to violingrupper over for hinanden, sådan som det var praksis på Mahlers tid. Dette foto er fra en anden koncert med DR Symfoniorkestret.

Fra DR

Kultur
15. november 2022

Er det en dødssymfoni eller en livssymfoni? Mahlers niende blev hans sidste fuldendte symfoni, og da Mahler havde skrevet nogle afskedsord i partiturudkastene – »O skønhed! Kærlighed! Farvel! Farvel! Verden! Farvel!« – har de fleste opfattet symfonien som et punktum. Ovenikøbet med det ildevarslende nital, som den yngre Arnold Schönberg kaldte grænsen. Hvis man overskrider den, må man åbenbart gå bort, som Beethoven, Schubert og Bruckner.

Mahler tænkte faktisk i samme bane, men snød døden ved at skubbe sangsymfonien Das Lied von der Erde ind foran en kommende nier, som dermed ville blive en tier. Og dog. Mahler tog fat på Symfoni nr. 10, men nåede langtfra at fuldende den, inden han døde i maj 1911 som følge af en inflammation i sit svage hjerte.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her