»Togene kører til tiden – fotofælderne virker
Jeg står ud af sengen, mine knæ de knirker.«
DR har for nylig kørt en serie, hvor diverse danske sangskrivere skulle skrive nye Danmarkssange. Den nu 78-årige Niels Skousen var ikke med, men det forekommer mig, at han med ovennævnte linjer fra sit nye album, Blæsten og Regnen, tager et røntgenfoto af dansk mentalitet, som i præcision overgår alt fra Min sang til Danmark-serien. Denne velfærdssmørhullets dobbelte mønt af grænseløs tillid til systemerne og kronisk melankoli over egen plads i verden.
Umiddelbart efter disse linjer synger han på sangen »Fakta og fiktion«:
»Der er ingen steder, jeg skal stemple ind.«
Men nu er han så alligevel stemplet ind på det gamle sangskriverkontor, hvorfra han i en hel menneskealder har givet poetisk sprog til både danskernes drømme og dårskab. Han har måske ikke mere, han skal bevise, men livet skal jo trods alt leves, og hos Skousen skal det dermed også besynges i sange, hvor de mindste ting spejler sig i de største.
Set!
Endnu ikke hørt - men kender dét med, at musikerne træder tilbage fra teksten, skruer ned, bliver pæn og høflig.
Dét er et producerproblem. Måske skal der insisteren til, måske blot bryde med det kendte princip. Dan Turéll og Halfdan E havde (alt for kort, desværre) det samme problem.