Musikkritik
Læsetid: 4 min.

På tyrkiske Gaye Su Akyols nye ellers farverige plade fornemmes en sorg over hjemlandets tilstand

Den tyrkiske sangerinde forener på sit nye album tegneserier, psykedelisk rock og anatolsk mytologi og søger i labyrintiske hjørner af Istanbul efter tabt kærlighed og drømme om et nyt fællesskab

Heller ikke hos Akyol skal man stå passivt og vente på nogen messiansk helt, vi skal tværtimod lære at stå sammen, lyder moralen.

Peter Nygaard Christensen

Kultur
30. november 2022

Tidligere har hun givet den i rollen som kappeklædt superheltinde både på scenen og i sine spraglede musikvideoer. En heltinde, der både kæmper imod samfundets autoritære superskurke og kæmper for kærlighedens og sindets frisættelse, men som også har tænkt sig at have det sjovt undervejs i kampen.

På sit nye og fjerde album indtager Istanbul-sangerinden Gaye Su Akyol rollen som den anatolske drage, der også er oversættelsen af titlen Anadolu Ejderi. Hendes gestaltning af dette væsen, der vågner af sin slummer for at forene og frisætte det anatolske folk, trækker på lige dele mytologi, tegneserie og flippet psychedelia i et univers, som i pressemeddelelsen med rette omtales som retrofuturistisk.

Godt hjulpet på vej af en generel hype omkring tyrkisk retrolyd fik Akyol sit internationale gennembrud med sit tredje album, İstikrarlı Hayal Hakikattir (2018), der også gjorde hende til en af den moderne tyrkiske psychedelias førende navne.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her