I Per Pettersons nye journal opdager forfatteren, hvordan hans eget liv og fiktionen er flettet sammen

Per Pettersons Mit Abruzzo indledes med konstateringen af, at han er færdig med at skrive skønlitteratur. Fulgt af hans overvejelser om, hvad det betyder. En slags træthed, modløshed, mener han.

Men som han også skriver, så er han forfatter, og ’en forfatter skriver’, så det gør han. Han giver sig til at føre en daglig ’journal’. Dog er det her reglen, at det, han skriver, ikke må være digtet, det må ikke være skønlitteratur. Derimod noterer han så virkelighedsnært som muligt, hvad dagene bringer én for én – tilsat ikke mindst hans overvejelser om de bøger, han læser eller har læst.