At lytte til Casals Kvartetten ved koncerten i Mogens Dahl Koncertsal sætter musikoplevelser generelt i perspektiv.
Man kan have gode kammermusikoplevelser med magiske momenter, hvor man måske nyder samspillet mellem to instrumenter eller musikaliteten hos én musiker, der måske løfter resten, eller en musikalsk oplevelse, der gradvist udvikler sig for at ramme noget i tredje sats, som måske så ikke helt overlever fjerde sats. Det er spændende, det vakler, det sejrer, det kuldsejler, det lander eller lander ikke. Man kan også blive overrasket over en fortolkning. Eller et valgt tempo.
Der er mange ting, der kan underholde én, når man går til kammerkoncerter eller koncerter i det hele taget. Når niveauet er, som det er med Casals Kvartetten, falder musikalske anstrengelser inklusive fortolkninger til jorden som lavere stadier før oplysningen. De spiller bare.
En smuk og lidt sørgelig anmeldelse.