musikkritik
Læsetid: 4 min.

To smukke, danske albummer kommer med termostatstyrede følelser og emotionelt vildnis

To danske grupper søger roen i musikken. Den ene i ordløse parcelhuse af smukt designet melankoli med indbygget termostat. Den anden i et forsøg på at række ud efter Leonard Cohens genfærd og klemme selvterapeutiske sange ud af det. Begge dele lykkes
Svaneborg Kardyb. Et navn, der kan lyde som en særligt ambitiøst VVS-producent fra Vestjylland, men er en kombination af Nikolaj Svaneborg og Jonas Kardybs efternavn

 

Svaneborg Kardyb. Et navn, der kan lyde som en særligt ambitiøst VVS-producent fra Vestjylland, men er en kombination af Nikolaj Svaneborg og Jonas Kardybs efternavn

 

Michell Boysen

Kultur
25. november 2022

Denne anmeldelse behandler to albummer, der begge søger en ro i den danske velfærd. Det er det indre, ikke det ydre klima, der optager dem. Men det sker i vidt forskellige og alligevel begge harmonisk rige, musikalske interiører.

Det ene album – duoen Svaneborg Kardybs ordløse, tredje album Over tage – minder mig om min barndoms brune VVS-installationer, det nymodens bidet og den aldrig brugte sauna i 70’ernes parcelhuskvarterer. Det føles næsten småt og trygt, men alligevel rammer albummet en dyb nerve, så sjælen spjætter, sætter fra og flyver hen over byen. Ingen ved rigtig hvorhen.

Det andet album – gruppen Homesickness’ engelsksprogede debutalbum Blood Rush, Tempest Oceans er musikalsk langt mere ekspansivt og flyvsk, men holder alligevel kroppen jordfæstet. Det bugter sig i bakke, dal, men mere af de nordamerikanske varianter end de danske.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her