Der findes så mange spændende kulturoplevelser derude. Hver uge anbefaler Informations kulturskribenter noget af det, som de synes, flere burde kende til.
Ud med kunstnermyten
PAMFLET: Cecilie Ullerup Schmidts ’Produktionsæstetik – en feministisk arbejdskritik mellem kunst og liv’ kan købes hos Laboratoriet for Æstetik og Økologi
Det er svært ikke at hylde Cecilie Ullerup Schmidt i meget rosende vendinger for hendes nye udgivelse om »Produktionsæstetik«, men på en måde ville det være stik imod hendes intention om at flytte fokus fra talentet for i stedet at kigge på alt arbejdet rundt om kunsten og her altså udgivelsen.