Litteraturkritik
Læsetid: 8 min.

Det er upassende at sige, men Vagant-nummeret om krig er på en sær måde opløftende læsning

Nyt nummer af tidsskriftet ’Vagant’ sætter fokus på forfattere i krig. Anledningen er krigen i Ukraine, men vi kommer vidt omkring i verden og historien og ikke mindst i tanken
I flere af bidragene til Vagant bliver et underliggende, men afgørende spørgsmål, om vi bør gentænke eller nytænke hele den tradition for fortællemåder, som den moderne civilisation hviler på, hvis vi for alvor skal forstå forholdet mellem krig og litteratur. Fotoet er et arkivfoto.

I flere af bidragene til Vagant bliver et underliggende, men afgørende spørgsmål, om vi bør gentænke eller nytænke hele den tradition for fortællemåder, som den moderne civilisation hviler på, hvis vi for alvor skal forstå forholdet mellem krig og litteratur. Fotoet er et arkivfoto.

Martin Lehmann

Kultur
25. november 2022

Et gammelt latinsk ordsprog siger, at »når våbnene taler, tier muserne«. Ifølge ordsproget forsvinder den kunstneriske inspiration altså i krigstid. Måske er det derfor, der gennem historien er så mange forfattere, der har lagt pennen og grebet sværdet eller erstattet skrivemaskinen med maskingeværet. De har opfattet skrivekunsten som umulig eller som for ringe et bidrag til krigen.

Det er dog ikke den type reaktion, der er i centrum i det fællesskandinaviske tidsskrift Vagants nye temanummer om forfattere i krig. De 13 meget forskelligartede bidrag er nemlig fælles om at fokusere på, hvordan forfatterne reagerer på krig som forfattere og ikke som soldater eller civilpersoner, der bidrager mere praktisk til krigsindsatsen. Det er forfatternes reaktion på skrift og i tale, deres digte og fortællinger om krig og i det hele taget forfatternes litterære indramning af krigen, der fremhæves i Vagant-artiklerne.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her