Armensk-britiske Bolts’ strålende debutalbum, Hagop Tchaparian, kan høres fra flere vinkler.
Det kan høres som et moderne værk, der omplanter etnisk musik til dansehidsige tracks og dermed læner sig op ad det 21. århundredes globalisme, der har fået et rapikon som Jay-Z til at rappe hen over fjernøstlige samplinger og en stjerneproducer som Diplo til at blive ambassadør for eksotiske beats.
Men samtidig er Hagop Tchaparian også et langt mere personligt forankret, kulturantropologisk værk. Hagop Tchaparian (som også er Bolts fødenavn) har nemlig været på rejse og lavet feltoptagelser i sit moderland, Armenien, og langs middelhavskysten i 15 år.
Således starter albummet med smukke strengemønstre på den traditionelle armenske kanon (der kan minde om autoharpen, men uden knapper). Det er en ren feltoptagelse. Men sekunder senere sker der noget nyt. Vi lytter nu til noget, der er samplet og loopet. En stemme, en ny melodifigur på kanonen og en heftig slagregn over gedeskindene på den også armensk traditionelle håndholdte dhol-tromme bygger en trance ud af gentagelserne.
