Filmkritik
Læsetid: 4 min.

Følelserne oversættes via smartphone i mesterligt, sydkoreansk krimidrama

Den sydkoreanske mester Park Chan-wook har skabt det gribende krimidrama ’Decision to Leave’ om forbudt kærlighed og en mandlig kriminalkommissær i overgangsalderen. Det formidles i en elektronisk medieret, magisk neo-noir-stil af ekvilibristiske dimensioner
Den midaldrende kriminalkommissær Jang Hae-joon (Park Hae-il falder for en nyslået enke, den kinesiske immigrant Song Seo-rae (Tang Wei), i Park Chan-wooks neo-noir ’Decision to Leave’. Foto: Camera Film

Den midaldrende kriminalkommissær Jang Hae-joon (Park Hae-il falder for en nyslået enke, den kinesiske immigrant Song Seo-rae (Tang Wei), i Park Chan-wooks neo-noir ’Decision to Leave’. Foto: Camera Film

Kultur
22. december 2022

Den midaldrende kriminalkommissær Jang Hae-joon lider af søvnløshed. Hvis han endelig sover, så vågner han 47 gange i timen, konstaterer lægevidenskaben.

Han ser kun sin kone, der arbejder på et atomkraftværk, en gang om ugen og bruger de andre nætter på at skygge mistænkte, mens han fører samtaler med – vistnok – en terapeut og lindrer sine spændte kæbemuskler med et elektrisk massageapparat.

Han keder sig, han savner i virkeligheden et mord. Så falder en mand ned fra et bjerg, død på stedet.

Mandens meget yngre, nyslåede enke, den kinesiske immigrant Song Seo-rae, virker ret så uberørt af dødsfaldet, men har et vandtæt alibi. Og så er det, at en politibetjent med intet bedre at tage sig til begynder at involvere sig dybere og dybere i en sag, der skal vise sig at være det rene kviksand.

Dagens mudrede ret

59-årige, sydkoreanske Park Chan-wook har instrueret og er medmanuskriptforfatter på den mesterlige kriminalgåde og kærlighedsdrama Decision to Leave.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her