
Madame Nielsens igangværende projekt hedder Pentagon smeltet og skal blive til fire romaner i alt med – det er der stil over – omslagsillustrationer af John Kørner. Den højeste orden & Underverdenen er den tredje roman i kvartetten, de to første udkom tidligere på året, og den sidste er planlagt til at udkomme til februar. Et nogenlunde højt skrivetempo er en del af værkets temperament.
Noget halsbrækkende er der samtidig over Den højeste orden & Underverdenen, noget the show must go on over det hele, især fordi Madame Nielsen her i den tredje bog har sat sig for at skrive næsten uden punktummer i »endeløst slyngende sætninger«. Det første punktum optræder først efter ni sider – efter ordet »død«. Den åbning må blive berømt, hør bare:
Berlusconi er en ren amatør.