Jeg ønsker mig for det nye år, at digital kunst også giver plads til appelsinhud og uglet hår

Fest har altid fascineret kunstnere. Nu indtager den internationale stjerne Jacolby Satterwhite en forladt natklub i Roskilde med sine drømmeverdener – og slæber den virkelige verdens problemer med ind. Er det ikke snart tid til at sove rusen ud, spørger Bodil Skovgaard Nielsen i årets sidste kunstanmeldelse

Bodil Skovgaard Nielsen

Følg skribent

Jacolby Satterwhites værker er en del af serien ’Birds in Paradise’.

Museet for Samtidskunst/David Stjernholm

Kultur

30. december 2022

Det slår mig, midt i fejringssæsonen over dem alle, at vi taler for lidt om, hvor pinlige fester er. Åh, de usjove jokes, man får fyret af, den flade rom og cola, man kommer til at tabe ud over hele dansegulvet, den »Single Ladies (Put a Ring on It)«-koreografi, man pludselig tror, at man kan til punkt og prikke.

Alle de forgæves fortrængte minder vælder ind over mig, fordi jeg står i den nedlagte natklub Ritz i Roskilde og egentlig skal se noget kunst. Jeg gik i gymnasiet i Roskilde og har slået mine natlige folder på klubber som Interpol (der havde stripperstang i kælderen) og Crazy Daisy (der, så vidt jeg husker, havde stripperstang midt på bordene).