Det er den mørkeste tid på året, og lyset trænger kun svagt ind i min lejlighed få timer om dagen. Det faktum er helt sikkert medvirkende til, at jeg har lyst til at bevæge mig rundt så lidt som muligt, og helst iført min dyne. På det her tidspunkt er jeg som regel også blevet træt af julehalløj. Jeg gider ikke høre flere julehit, hverken klassiske eller mere alternative udgaver. Jeg vil dog nødig ødelægge andres LED-pære-evindeligt-glødende julestemning – så jeg trækker mig som regel lidt tilbage fra det hele. Og her i min tilbagetrukkethed har jeg brug for at lytte til musik, der forstår mig, i stedet for bare at få mig til at føle mig asocial. Jeg har ikke brug for lysterapi, men mørketerapi.
Det er der heldigvis råd for i år. Amerikanske The Soft Moon har nemlig givet mig en julegave i utide; Det nye album Exister. Albummet er perfekt til at pleje og bearbejde det mørke, tunge og ugidelige, der rumsterer i ens vinterselv. Og nu hvor lyset er på sit laveste, er det, som om hans evner som musikalsk terapeut for alvor har effekt.
