Bogkritik
Læsetid: 5 min.

Ágota Kristóf lader både drømme og virkelighed være gjort af samme grumme stof

Den ungarskfødte, men franskskrivende forfatter Ágota Kristófs eksilroman ’I går’ er ubehagelig læsning: En ung mand stikker både sin far og mor ned og flygter til Schweiz for at henslæbe livet på en urfabrik
Kultur
20. januar 2023
’I går’ er Ágota Kristófs første selvstændige udgivelse efter gennembrudstrilogien ’Det store stilhæfte’, ’Beviset’ og ’Den tredje løgn’.

’I går’ er Ágota Kristófs første selvstændige udgivelse efter gennembrudstrilogien ’Det store stilhæfte’, ’Beviset’ og ’Den tredje løgn’.

Otto Kaiser/WriterPictures

En urfabrik er måske verdens mest surrealistiske sted. Her bytter arbejderne deres dagslystimer for penge; her støbes rationalismens logik ind i tikkende maskiner til alverdens håndled; her laver man tiden.

Urfabrikken havde nok været for tykt et symbol i de fleste andre forfatterskaber end Ágota Kristófs (1935-2011). Selv arbejdede hun seks år på en urfabrik i Schweiz efter at være flygtet fra Ungarn i 1956.

Lige før årsskiftet fik vi for første gang på dansk Kristófs lille autobiografiske bog Analfabeten, hvor urfabrikken spiller en tvetydig rolle som det sted, der både gør Kristóf til forfatter med maskiner, der, som hun skriver, skanderer det fremmede sprogs rytme – men hvis monotoni også æder hende levende.

Nu udkommer så en genudgivelse af endnu en lille roman af Kristóf, nemlig I går, der oprindeligt udkom i 1995 og på dansk i 1996.

Her har romanens hovedperson hver dag i ti år trykket »et hul i en bestemt del, det samme hul i den samme del« på en urfabrik, der ikke engang producerer færdige ure, men kun reservedele – en detalje, der fuldender absurditeten.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her