Kultur
20. januar 2023
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Allerede abonnent? Log ind her
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her
Hvis Gene Kelly og Stanley Donens vidunderlige musical, Singin’ in the Rain, er den positive, opbyggelige og morsomme fortælling om dengang, der kom lyd på filmene i Hollywood, ja, så er Damien Chazelles’ Babylon det kulørte, frenetiske negativ af samme historie. Begge film er en hyldest til filmkunstens magi, men hvor Singin’ in the Rain ser på udviklingen gennem forholdsvist rosenrøde briller, er Babylon en tragedie om nogle af de stjerner og vandbærere, der gik til bunds i løbet af filmbyens – og filmmediets – første årtier.
Damien Chazelle fortjener oprejsning for La La Land, så Babylon er min favourit i år, uden at have set den. Derfor glæder jeg mig bare over alle de gode anmeldelser og måske allermest over at det ikke er en feelgood af slagsen - det havde været ubærligt, ikke sandt?
Fik i øvrigt, i julegave, en billet til udstillingen "Tysklands kolde øje" på Louisiana, som omhandler samme tidsperiode og der er i hvert fald ikke skyggen af feelgood. Tænker det er den perfekte pretext til Babylon. Almost can´t wait.
Mødte op i biografen, meget dårligt forberedt. Det er ofte sådan jeg får de bedste filmoplevelser ved, uden forud indtagede forventninger, at tage filmen ind som den er. Efter at starte med at blive overskidt af en elefant med diarré var det med bange anelser, at jeg lænede mig tilbage i sædet.
Jeg var desværre heller ikke klar over, at jeg skulle bruge 3 timer og 9 minutter med en ekstrem dårlig hollywood produktion.
Indrømmet. Der er flotte scener og ualmindeligt mange statister, men udover at vise vanskelighederne med at overgå fra stumfilm til tonefilm, havde denne tonefilm absolut intet at byde på.
Ked af at sige det, men det er yhyrligt svært at finde nogle stjerner, at kaste efter den, på de fleste punkter, misserable film.