Musikkritik
Læsetid: 4 min.

Man brænder nemt fingrene, når man åbner Marc Facchinis glødende musikalske breve

Selv om Marc Facchini ofte iklæder sine sange protestmusikkens bid, giver hans nye album ingen nemme løsninger på, hvordan en grundlæggende medmenneskelighed opretholdes, men han tror på den
Musikalsk befinder vi os for det meste i et klassisk og genkendeligt singer-songwriter-univers, som Marc Facchini og hans medmusikere dog formår at vikle smukke atmosfæriske tråde og en næsten kammermusikalsk sensibilitet ind i

Musikalsk befinder vi os for det meste i et klassisk og genkendeligt singer-songwriter-univers, som Marc Facchini og hans medmusikere dog formår at vikle smukke atmosfæriske tråde og en næsten kammermusikalsk sensibilitet ind i

Mads Fisker

Kultur
19. januar 2023

Det kan virke som skæbnens ironi. Som optakt til albummet Breve fra Babylon, der udkom sidst i 2022, udsendte den dansk-italienske singer-songwriter Marc Facchini singlen »Kommer aldrig ud«, der med sin punkrockede nerve og en herligt satirisk video var en veloplagt lussing til det danske beskæftigelsessystems kassetænkning og til et samfund, hvis vision for det gode liv begrænser sig til at få så mange som muligt ud på det såkaldte arbejdsmarked.

Få uger efter at singlen blev udgivet, fik vi som bekendt en ny regering, der som noget af det første bebudede, at jobcentrene, som vi kender dem, skal lukkes. Nu er alt næppe fryd og gammen af den grund, og lur mig, om ikke Facchinis beske sang om at blive vurderet af et blik, der kun kan opgøre menneskelig værdi i jobkompetencer, stadig kan synges om nogle år, selv om jobcentrene lukker.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Frank Østergaard

- har vi den på cd?