Synet af Nicolas Bro, der kun iført underbukser sidder på en vippe ved en svømmepøl og med lige dele skam og fortabelse malet i ansigtet propper sig med hele roulader, er ikke ét, jeg vil glemme lige foreløbig.
Det samme kan jeg sige om scenen med den tykke, kvindelige kagefabriksarbejder, som smider tøjet i protest over at være blevet fyret og overhælder sig selv med kagecreme foran fabrikkens pikerede ledelse og øvrige, applauderende medarbejdere.
Og der er flere af den slags opsigtsvækkende øjeblikke i Christian Lollikes debutfilm, Kagefabrikken, hvor jeg ikke er helt sikker på, om jeg skal grine eller græde. Og formentlig er det en af Lollikes pointer. Filmen er baseret på hans eget teaterstykke, og som dramatiker er han ikke ligefrem kendt for at stryge publikum med hårene. Det må gerne være akavet, absurd og ubehageligt.
konverion, ikke konvertering. Det er kun mht lån
*konversion