Da min datter var omkring seks år, havde jeg engang glemt at købe fredagsslik. Jeg havde ikke nævnt det for hende, for jeg var ikke sikker på, at hun overhovedet var klar over, at det var fredag. Men da hun så var nogle minutter inde i aftenens udgave af Disney Sjov, spurgte hun efter sin ugentlige vingummiration. Da jeg måtte bekende, at jeg havde glemt det, udbrød hun: »Hvorfor sidder jeg så og ser det her!?«
Nu må man ikke misforstå: Min datter elskede Disney Sjov. Det var så fast en del af hendes uge, at hvis en enkelt brik i ritualet manglede, virkede alt meningsløst, og sådan har det ganske givet været for mange familier. Disney Sjov havde udviklet sig til en institution i de små hjem, og selv om det er betimeligt, er det modigt, at DR nu rokker fredagsbåden efter mere end 30 år og skifter formatet ud med FredagsTamTam, der havde premiere i sidste uge og som led i DR’s nye digitale strategi også kan streames allerede fra morgenstunden fredag.
Jeg savner Professor Balthazar og andre øst-europæiske tegne/animationsfilm.
Italienske 'La Linea' kan også tåle et gensyn ... måske i et kurateret børnevenligt udvalg ;-)
Jeg savner Tom & Jerry , Spy vs. Spy og Cykelmyggen Egon.
Pingu (italiensk), Jørgen Blund (svensk) var for de mindste kloge, søde animations film. Og for de større: de nyere japanske. Og som Rolf Andersen nævner, mange gode østeuropæiske, der sjovt nok aldrig har det der med "de kloge narrer de dumme", ingen ondskabsfuldheder, blot søde, sjove, skæve historier. Amerikansk kulturimperialisme, også for børn, har for længst invaderet dansk animation. Jo mere grotesk og aggressiv desto bedre. Er det egentlig noget for børn? Tværtimod deler det kønnene op. De små piger vil se Gurli Gris og yndige dyr og piger i fint tøj, drengene vil have aktion med grovheder (vil de egentlig det?) Hvem laver disse hårdtslående tegne/animations film og for hvem?
Det er da alt sammen så fint, men hvorfor sender de det ikke på Ramasjang i stedet?