Bliver man konservativ af at få børn? Sådan spørger 31-årige Duncan Wiese i sin nye digtsamling, der kredser om forældreskab og mere indirekte spørger, om ikke en mand, der bliver far, er nødt til blive en kvinde af en slags:
»hvem er jeg
der ikke kan amme
men hvis bryster
vokser med byrden«?
Er mandebryster attrapper? Måske. Ikke desto mindre mærkes de i disse digte, som er sigende, typiske for en kønslabil tid, der også har affødt lignende værker af Nikolaj Zeuthen (for eksempel. Sommerferiedigte, 2021) og senere Victor Boy Lindholm (romanen En del af hjertet går ud af kroppen, 2022).
Jo, den nye, følsomme mand er sandelig ankommet til litteraturen. For som det så nuttet hedder hos den ømme Wiese: