Kultur
3. januar 2023
Jeg kunne godt ønske, at der var flere musikere som Colin Stetson. Ikke nødvendigvis flere, der lød som ham, men folk, der gik til musikken på samme måde. Ikke alene er det respektindgydende, at den canadiske saxofonist formår at gå i kunstnerisk vedkommende dialog med alt fra jazz og klassisk kompositionsmusik til ambient og heavy metal. Man må også beundre, at vi her har en kunstner, som snildt kunne hvile i en karriere som dybt respekteret sessionsmusiker, hvis spil har farvet udgivelser med navne som Tom Waits, Arcade Fire, Laurie Anderson og Bon Iver (for blot at nævne nogle få), men som tværtimod bruger sin status til at udvikle sig kreativt og søsætte radikale ideer.
