»Næste udsendelse (i serien) kommer nytårsdag,« lød afmeldingen i søndags i P1.
Ikke usædvanligt for DR, hvis genudsendelser efterhånden er en udbredt vits. Som når de repeterer Verden ifølge Gram fra før USA’s præsidentvalg et godt stykke tid efter, og deltagerne og Gram selv, utvivlsomt uden indflydelse på dispositionen, bliver til grin. Nogen større indsats kræver det næppe at klippe den slags ud. Eller bedre: producere en ny udsendelse.
P1s format Akkurat kan man dårligt beskylde for ikke at være ny: her leveres en dugfrisk udsendelse på P1 søndage 14-16. De kalder programmet med denne ikke specielt opfindsomme titel: en søndagsavis. Det er en tilsnigelse. Meget avis er der ikke over Clement Kjersgaards to timers debatprogram med specielt indbudte gæster, hvor de efter en råbende programpræsentation med musik drøfter ugens vigtigste begivenheder. Heller ikke den side af præsentationen stod til troende søndag den 15. januar, hvor denne signatur åbnede P1.
Clement Kjærsgaard har - udover en god intelligens og et godt overblik -en sikker fornemmelse for aktualitet (nogle ville nok kalde det hakkelse fra døgnets rejsestald), men han har også i sin stil og form nogle udfordringer, som gør, at han for blot en generation siden slet ikke ville få lov til at håndtere en mikrofon, endsige optræde i et tv-studie.
For det første taler Kjærsgaard som et maskingevær. Antallet af ord pr. sekund overskrider alle rammer for fornuftig brug af dansk talesprog og levner hverken debattører eller lyttere og seere den mindste tid til eftertanke. For det andet afbryder Kjærsgaard, og det er tydeligt at nogle debattører bliver afbrudt meget oftere end andre; her er diskrimination en æressag. For det tredje er Kjærsgaard i konstant bevægelse, arme og ben flytter sig uroligt, og manden snurrer med få minutters mellemrum rundt om sig selv, hvilket kunne være et flot syn, hvis han var skøjteløber, men ser ufattelig dumt ud i en tv-debat, hvor det er stærkt medvirkende til at fjerne fokus fra debattens emner og debattørerne -- og over på Clement Kjærsgaard.
Vi havde for flere tiår siden forstandige, rolige studieværter i TV. Måske husker nogle endnu Christian Krüger og endnu færre husker Karl Bjarnhof, men der er også nyere eksempler på mødeledere og studieværter, der gav debattører tid til at tænke., åbne sig og tale. Så seere og lyttere fik udbytte af samtalerne.
Prøv følgende test (og Clemen Kjærsgaard burde prøve den på tilfældige radiolyttere/seere) :
Ti minutter efter et Kjærsgaard-program spørger man nogle lyttere/seere, om de i to-tre korte sætninger vil resumere to-tre ting, som de husker fra udsendelsen. Hvis det er et TV-program, vil de formentlig kun kunne huske, at Kjærsgaard afbrød og snurrede rundt om sig selv. Hvis det er en radioudsendelse, kan de formentlig kun huske, at Kjærsgaard talte meget,meget længe og meget, meget hurtigt.
Bare Kjærsgaard dog ville gøre noget ved det, blive en bedre studievært for sin egen skyld og for seere og lytteres.
Er jeg for kritisk?
Interessant vinkel William Kern
17. januar, 2023 - 16:30.
Må indrømme, at jeg startede læsningen af din kommentar med stor bias i forhold til, at Clements K da er en god TV vært. Jeg har godt kunne lide ham.
Men nu gjorde jeg som du sagde, jeg fandt nogle klip af Clements, og du har fuldstændig ret.
Så nej, du er ikke for kritisk. Du siger det faktisk bare som det er.
Jeg vil dog sige, at nogle gange kan jeg godt forstå han afbryder, især når den adspurgte begynder på en red herring og/eller fuldstændig prøver at undgå at svare på det der faktisk bliver spurgt om, hvilket desværre er noget som mange af dem han interviewer gør.
Det sagt, så har du fuldstændig ret.
Især i, at det virker som om det handler mere for Clements om, at han skinner igennem, frem for at der argumenteres rationelt. Samt at give plads til efterfølgende og mulighed for at der kan ræsonneres over det der burde være det vigtige.
Så tak :)
Jamen, det er jo bare sådan, det er...
Jeg fatter ikke, hvorfor i alverden den klyne har fået adgang til noget som helst, der skulle forestille bare at ligne debat - endsige samtale, man måske kunne gå hen og blive klogere af...
Clement Kærsgaard er en glimrende nivelator, forstået på den måde at han forstår at bringe folk med diametralt divergerende opfattelser sammen, i et så nøje aftemt tyngdeforhold at ligevægten, sammen med hans abrupte og selviscensættende spørgeteknik, efterlader lytteren eller seeren med en oplevelse af hovedsagligt at have mødt: Clement Kærsgaard.
Jeg er enige i de ovenstående kommentarer.
Det forekommer mig at Clement Kærsgaard har huseret i DR-TV´s debatprogrammer i en menneskealder - selv valgte jeg programmer, hvor han deltager, fuldstændigt fra efter et par forsøg på at abstrahere fra hans larmende, gestikulerende, abrubte og selvfremstillende stil. Jeg har accepteret at andre åbenbart fandt manden genial, så fred være med det. Det gode var at han vænnede mig af med at se TV-debatter, jeg foretrækker radioen - men gruer for, hvad skade han nu kan gøre på den front også.
Debatten på P1 hvor Alternativet og Venstre krydsede klinger i Clements program, synes jeg var fremragende. Ud over de to medvirkende var også nogle fagfolk/dagbladsjournalister indkaldt i det 2 timers program. Når debattørerne ville afbryde hinanden, styrede han det med sikker hånd og sagde: "ro på, vi har 2 timer til det her". Når han selv afbrød på vanlig vis (og det er han sandt for dyden ikke den eneste der gør), var det mest fordi han ikke orkede at de gentog sig selv/kom med floskler osv. Det passer mig fint, lige såvel som jeg godt kan følge med i hurtigsnak, han taler jo et tydeligt sprog. Manden bliver selv engageret, og jeg tror oprigtig at han lytter. Han er bare kvik, hurtig og københavner! Engang sagde min lille datter til mig om nogle jyder i en bus: "Hvorfor taler de så langsomt?!" Måske er der landsdelsforskelle?
At Clement nu optræder (!) på P1 hænger fint sammen med P1s nye strategi "skyd med digitale spredehagl" (ind i en flok som ikke er der).
En strategi hvor man har fyret en masse indholdsproducenter til fordel for digitale kodekastere og dårligt fungerende teknik og redaktion.
Åbenbart har mange af de tilbageværende medarbejdere læst Torben Brandts udmærkede bog om "At fortælle med lyd".
Det er måske derfor, at flere og flere udsendelser plastres til med lyd, der ofte lyder som fraklip fra optagelsesprøven til musikalsk grundkursus, og som muterer mere og mere fra underlægningslyde til overlægningslyde og oftest distraherer lytteren, i stedet for at undersøtte budskabet.
Endelig undrer det mig, at DR nu aflønner ikke bare Clement for antal ord pr. sekund, men åbenbart har valgt at aflønne Huxi Bach efter samme model. Men tilsyneladende med en dårligere akkord - ellers forstår jeg ikke grunden til det sjuskede japperi, hvor ordene falder over hinanden ?