Bogkritik
Læsetid: 6 min.

Jevgenija Ginzburg-bog er en hyldest til menneskets ukuelige opfindsomhed

Jevgenija Ginzburgs værk er ikke en hyggeroman, men et skrækscenarie år efter år uden håb. Og så er bogen alligevel en hyldest til menneskeligheden
Kultur
6. januar 2023
Jevgenija Ginzburgs beretning om sine oplevelser i Gulag er en af de bøger, der flytter én, uden at man siden kan flytte sig fra den.

Jevgenija Ginzburgs beretning om sine oplevelser i Gulag er en af de bøger, der flytter én, uden at man siden kan flytte sig fra den.

Album / Fine Art Images

Jevgenija Ginzburg (1904-77) blev som velrenommeret universitetslærer med speciale i russisk historie og litteratur og især leninismens historie ekskluderet fra sit arbejde i december 1934. Det skete efter mordet på Leningrads kommunistleder, den populære Sergei Kirov. Mordet, som Stalin formentlig stod bag, blev siden identificeret som den begivenhed, der gav Stalin og regimet påskud til at sætte den store udrensning i sving, den der i større eller mindre heftighed varede, til tyskerne invaderede Sovjetunionen i 1941, og som blev genoptaget efter krigen.

En tid efter afskedigelsen blev Ginzburg frataget sit medlemskab af partiet og herefter i 1937 arresteret, anklaget for forræderisk kontrarevolutionær virksomhed og spionage. Dertil kom andre forhold, hvis totale mangel på bevis ikke anfægtede det hemmelige politi. Blev man arresteret, var man skyldig. For et ukendt antal arresterede betød dette et nakkeskud i kælderen eller i bedre fald isolationsfængsel og deportation med tvangsarbejde et sted i Sibirien, gerne de fjerneste og mest folketomme, barske egne, hvor de færreste i længden overlevede og i hvert fald pådrog sig skader for det liv, der var tilbage.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Den bog må på læselisten!