Som i musikken selv har pauserne en enorm betydning i musikfilmen Music for Black Pigeons, skabt af instruktørerne Andreas Koefoed og Jørgen Leth.
Et særligt stærkt eksempel ses i den påfaldende lange pause, der opstår, da Leth spørger bassisten Thomas Morgan, hvad der egentlig foregår i ham selv, når han giver sig hen til musikken. En pause så lang, at selv den garvede Leth tydeligvis bliver befippet og bange for, om han er kommet til at gå for tæt på noget personligt. Han spørger forsigtigt om de skal gå videre til noget andet, men ud af pausen opstår alligevel et svar.
Den lange pause og svaret, der følger, er også en god illustration af, hvad det er for spørgsmål, filmen forsøger at indkredse. Nemlig spørgsmålet om, hvad musik egentlig er. Musik som skaben, som kollektiv samtale, som improvisation, som eksistentiel søgen og som et sprog uden for sproget. For alle medvirkende i filmen er dette et dybt filosofisk spørgsmål, og Morgan kredser da også i sit svar, som flere andre i filmen, om musikken som en slags meditationsform.
For en million år siden, da vi sad omkring bålet, var musikken utvivlsomt et fænomen som bandt os sammen, som kunne få os til at finde hjem igen. Men vi vidste også, at der var andre ting som der måtte tages vare om. Der skulle mad på bålet, skind på kroppen og hulen måtte sikres. Det har vist ikke ændret sig.
Jeg er så heldig, at jeg kan kalde Jakob Bro for min ven..
Gennem ham - og mit tidligere virke som jazz-arrangør i mere end 15 år - har jeg tillige mødt de fleste af de i filmen medvirkende musikere..
--
Derfor kan jeg ikke lade være med at undres over følgende lille 'hjertesuk' fra anmelder Rasmus Steffensen:
"Her kommer Music for Black Pigeons til at puste til en myte om jazzen som et eksklusivt broderskab, som man kun for alvor har adgang til, hvis man selv spiller et instrument."
For det er præcis sådan, det er...Det er skam ikke blot en myte..
--
Der er noget så ubeskriveligt skønt og smukt ved - selv som en flue på væggen - at opleve det rum, som opstår når musikere af den kaliber finder sammen..
Det er et fællesskab og en form for kommunikation, der transcenderer både min og Rasmus Steffensens virkelighed.. Og frem for at føle sig forsmået og udenfor - betegne det som en myte - så er det faktisk muligt at kigge ind med ærefrygt..
Det er, tror jeg (jeg får først mulighed for at se filmen i weekenden) præcis hvad Jørgen Leth gør.. Tillader sig selv med sin film..
--
Der er i vores samfund så lidt plads til at dyrke det, som måske er det mest menneskelige i os..For mig er det musikken, for andre måske et visuelt udtryk, taktil formgivning...det kreative udtryk, der ikke tjener noget andet formål..
Hurra for den her film..Alle burde se den...Om ikke for andet, så for at blive gjort bekendt med en virkelighed, der handler om alt andet end de latterligheder, vi dikteres snart sagt alle steds fra..
Klart nok, at man ikke kommer langt som jazzmusiker uden kendskab til kvintcirklen og de modale tonearter; men den der fastholder man skal mestre musikteori eller selv være udøvende musiker, for at kunne nyde i dette tifælde jazz, påstår sådan set samtidig, at man som minimum bør kende opskriften på en Sarah Bernardtkage for, for alvor, at sætte pris på den - og er det ikke lidt for elitært, især når man tænker på at det som regel er publikum der betaler for festen? I øvrigt er jeg ret sikker på, at ende ikke Jørgen Leth kan gøre rede for kvintcirklen, selv om han måske, måske ikke, kender opskriften på en Sarah Bernhardtkage. Men jeg glæder mig da til at se filmen, ingen tvivl om det. Ingen.
Lidt sent, men alligevel..
Du misforstår, Søren Kristensen..
Det, der sker mellem musikerne på scenen, i studiet..i frembringelsen af musikken..
Det eksisterer i sit eget domæne, der absolut intet - gentager: intet - har med tilhøreren at gøre..
Glæden ved at lytte til musik er naturligvis ikke afhængig af et kendskab til musikalsk teori..var det tilfældet, ville fænomenet ikke have større udbredelse end frimærkesamling, naturligvis..
Blot er der ingen grund til - som tilhører - at skuffes over, at man ikke har intim adgang til det rum, som musikken skabes i..