Med det nye format har Deadline mistet sin dagsaktuelle nerve

Sikkert rigtigt at også Deadline nu er blevet 'digitaliseret' og nedsparet. Men fint at det er flyttet til et sendetidspunkt der imødekommer A-delen af befolkningen. Vi har ikke kunnet holde til 22:30.

Det "gamle" Deadline var unikt. Det er slut nu med det - nu virker det hele lidt mere forudsigeligt og gammeldags. Øv.

Nå, men jeg ser det stadig og synes at det trods alt stadig er et interessant program, som jeg ikke ville være foruden.

Tak for det nye deadline, som går i dybden med et enkelt tema på baggrund af et aktuelt emne. Kl. 17 og 22 er godt, 25 minutter lige akkurat nok. Jeg får udfordret de centrale aktører med vinkler og spørgsmål jeg gerne selv ville have stillet og synes selvfølgelig at studieværterne er forbløffende geniale :) Tak.

Siden jeg for noget tid siden endelig fik investeret i en chrome cast (kan også gøres med PC, så ingen reklame er intenderet!) har jeg streamet Deadline den efterfølgende dag. Der gik meget sjældent noget aktualitet tabt (måske lige omkring Ruslands invasion og de minut-til-minut ændringer i dansk politik omkring valget), men det var klart at selve udsendelsen havde samlet op på dagen og gav skarpe dybe vinkler på vigtige emner.
Det er gået noget tabt, som Rasmus også nævner. Det er virkelig synd, da værterne fortsat er skarpe og under omstændighederne gør det rigtig godt.

P1 Orientering har DR også ødelagt. Det er urimeligt at man ikke kan slippe for at betale til foretagendet.

Gennem en længere periode er der løbende sket ændringer i sammensætningen af værtsholdet på Deadline. Alle de ’gamle’ er nu endeligt ude, men det er altid en vanskelig sag at erstatte dygtige folk, og det er ligeledes heller ikke ganske ukendt, at fordi man er dygtig i en sammenhæng, er man det ikke nødvendigvis også i en anden, hvor meget betingelser og omstændigheder end synes at ligne hinanden.

Chefen for Deadline, Nikolaj Thyssen, udtaler selv til DR, at hensigten er ”at give ‘Deadline’ et skub i en ny retning. ‘Deadline’ skal være magtkritisk og oplysende – og aften efter aften være så spektakulært, at seerne aktivt vælger at tænde for DRTV for at blive klogere på den vanvittige verden, vi lever”.

På den baggrund kan man let få det indtryk, at programmet ikke hidtil har være tilstrækkelig magtkritisk og oplysende, og chefens udtalelse således udlægges som en skose til de ’gamle’ værter for at have været for efterladende i så henseende. Det er dog i min optik ikke tilfældet. De ’gamle’ værter levede alle stærkt op til de anførte kriterier om magtkritik og oplysning. Desuden er jo heller ikke ”aften efter aften” længere, men som børne-tv langt tidligere og tilmed ikke dagligt. Endnu en spareøvelse.

Jeppesen, den nye stjerne, som Thyssen er særdeles glad for, jf. hans karakteristik ”en dygtig journalist, en forrygende vært og et vidunderligt bekendtskab”, fremstår i min optik nu ikke som nogen gevinst for programmet, snarere tværtimod vil jeg sige. Hans interviewteknik fremstiller indirekte seerne dummere end de må formodes at være, når de aktivt – hvad alle i netop et sådan program formentlig gør – vælger at tænde for et program som Deadline. F.eks. gentages den interviewedes pointer på en måde, som var seerne så langsomt opfattende og læste med så lave lixtal, at de havde brug for en forsimplende omformulering efter metoden ’gentagelse fremmer forståelsen’. Selv er han af den opfattelse, at han bare stiller sine spørgsmål fra forskellige vinkler med samme fokus for at få dem behørigt besvaret. En ret suffisant og unødvendig teknik, der mere fokuserer på intervieweren selv end på spørgsmålets kerne. Som bekendt er dunkelt sagt, dunkelt tænkt. Men det er ganske unødvendigt med disse diffuse omveje, når man kan gå direkte til stålet. Her kunne han lære af sine ’gamle’ kolleger, som netop ikke gør brug af den metode af agtelse for seerne, der her anses for ligeværdige. Han fremstår tillige irriterende selvsmagende med sine lange indledende udredninger, med sine konstante petitessefokuseringer, når nu det er essensen i den omhandlede problemstilling, man som seer er interesseret i at få klarlagt koncist og prægnant.

I Den Danske Ordbog kan man om opslaget ’spektakulær’, chefens lovprisende betegnelse, læse denne betydning: ”flot eller imponerende på en dramatisk eller iøjnefaldende måde”, altså ”opsigtsvækkende; sensationel”. Forstået på den baggrund er det således chefens bestræbelse med nyansættelsen, ikke mindst af yndlingen, at fremme form mere end indhold. Det skal det nye hold således borge for. Det vil i stedet for en oplivning af programmet uundgåeligt betyde dets dødsstød, for Deadline skal netop ikke være spektakulært, det er ikke et show, men kritisk oplysende, så seerne bliver klogere på de behandlede emner og ikke bare skal være vidner til et flot skue, som i øvrigt også ville kræve langt bedre sprogbehandling og bedre talegaver end chefens yndling evner at præstere.

Programmets internationale horisont er dog overordnet set lidt for snæver, hvad nok hænger sammen med de begrænsede fremmedsprogskompetencer, værterne bemestrer, hvilket jo giver en vis slagside i vurderingerne. Nørskov kunne i det mindste også tysk nok til at foretage interviews på dette sprog, mens de øvrige måtte holde sig til engelsk, hvad de nye i klassen vist ikke ændrer på. Jeppesen skulle efter forlydende have studeret i Libanon, et tidligere fransk protektorat, hvor kendskabet til fransk derfor er ganske udbredt, så måske ligger der her skjulte talenter. Der var jo engang, hvor en Deadline-vært kunne foretage interviews på fransk, f.eks. Tine Gøtzsche, som stod for fremragende interviews. Gruppen af værter burde sammensættes sådan, at disse tre vestlige hovedsprog alle var dækket ind på et niveau, så interviews kunne gennemføres problemfrit. Engelsk er altså ikke tilstrækkelig, især ikke nu med UK ude af EU og på vej mod opløsning. Verden er trods alt større end den angelsaksiske, hvad desværre alt for mange nyhedsfolk i DR endnu ikke har opdaget. Man kunne jo spørge kollegerne i Bruxelles om, hvorledes de synes sprogsammensætningen rettelig burde være. De må have lang erfaring.

Men chefen mener altså, at den nye mand ”er den helt rigtige til at give ‘Deadline’ et skub i en ny retning”. De øvrige værter må så bare have været ren dødvægt, som i årevis har været ude af stand til at foretage den rigtige pejling. Det kan godt være, at Jeppesen er Thyssens yndling – eller ”et vidunderligt bekendtskab”, som han udtrykker det – men for en udenforstående, virker det nu en anelse for sammenspist. Efter at have observeret det nye håb i en rum tid og ved flere tidligere lejligheder, er jeg overhovedet ikke overbevist om, at Deadline nu er fremtidssikret og på rette kurs. Ledelsens protegé er naturligvis begejstret over, at det så endelig lykkedes at komme ind i varmen hos kompetente folk med ”en drøm, der går i opfyldelse”. Nogen drøm for programmets mere seriøse og kyndige seere er der dog ikke tale om. Der er snarere tale om, at det er DR-nyhedernes vanlige poppede forfladigelse, der her holder sit indtog i et af de få programmer, også begavede mennesker kan have glæde af på den skatteyderbetalte public service institution, som DR jo er. Her gør chefens yndling sikkert stor gavn, for han har behændigt og gelassen tjent sine sporer på de nedre trin af institutionens karrierestige. Man forledes til at ihukomme The Weird Sisters fra Shakespeares Macbeth med deres berygtede motto: "Fair is foul, and foul is fair / Hover through the fog and filthy air" samt deres arbejdsmetode "Double, double toil and trouble". Man siger jo gerne ”gør en stor mand af ham, men gør det langsomt”, man skal altså være langmodig og overbærende, men her vil jeg alligevel snarere sige, at der er tale om en ommer. Det er jo ingen skam at være uvidende, selv Sokrates var af den opfattelse, at det eneste han vidste, var at han intet vidste, men det skal da ikke være rettesnoren for et program som Deadline. Man kan dog som seer med rette forvente, at værterne i et sådant program samlet set er en ægte guldgrube af viden og indsigt og ikke bare guld, der glimter.

I kort form. Det er en amatøragtig, markedsforført beslutning at ændre Deadline overhovedet. Det enste rationelle forandring ville være at udvide programmet til en time og give flere ressourcer til den undersøgende og kritiske journalistik. Det nye har intet med Deadline at gøre. Formålet med programmet, deraf 'programnavnet' var jo netop at gribe aktuelle 'deadlines ' med dybde.

Endnu et eksempel på at medierne/journalisterne kommenterer på hinanden !
Hvorfor beder avisen ikke brugerne af Deadline om at fortælle, hvad de mener ?
Tak for de nye brugervenlige sende tidspunkter.

@Carsten Kristensen

Du og Esben Christiansen går for ensidigt efter Jeppesen. Jeg synes han er udmærket. Han ræsonnerer dygtigt med respekt for logikkens regler, og borer kniven ind, hvor det kan mærkes. Måske kan man kritisere ham for ind i mellem at forfølge en pointe for hårdt, hvor tidsforbruget ikke står helt mål med gevinsten. Men i de to seneste interviews med Malte Larsen og Jens Joel var hans ihærdighed jo velanbragt: Teorien og befolkningsudskiftningen er helt central i det yderste højres verdensbillede og Jens Joels vrøvl om at inddragelsen af en helligdag er helt afkoblet fra overenskomstforhandlingerne, fortjente da også at blive udstillet. I øvrigt er Jeppesen jo ret ny på posten, så giv ham lige en chance.

...Teorien om

Har Issa Jacobsen først valgt et spørgsmål, bliver han ved med at forfølge et svar på spørgsmålet gennem hele udsendelsen, det er yderst trættende.

Af en eller anden grund har jeg mistet lysten til at se deadline. Det er sket efter det nye format er kommet til. Her drejer det sig om et tema, som man først kender, når deadline starter. Og så skal man oven i købet på dette sene gætte, om det er en "temadag" eller der komme andre vinkler.

Hvis man som jeg synes, at TV er blevet mere irrelevant i de senere år, så er TV efterhånden blevet så fjernt et fænomen, at jeg ikke gider ulejlige mig med at tænde for TV for at gå i gang med denne "deadline gættekonkurrence på det sene tidspunkt.

Derfor ville det være en befrielse, hvis DR ville introducere deadlines emne før og efter 18:30 TV- avisen, som jeg sædvanligvis ser. Så ville min interesse blive vakt.

Samtidig kunne DR's ledelse opgive den til ulidelighed gentage "forskræp" for ellers interessante DR-produktioner og herunder gode serier. Når jeg gennem nogle ugers tid har set fuldstændigt ensartede "forskræp", "hænger den sikkert udmærkede produktion mig ud af halsen", og jeg mister fuldstændig lysten til at se DR's kvalitetsproduktion. Et par enkelte dages forskræp må række.

Altså ud med ugers ensartede forskræp for de samme udsendelser, og ind med den dagsaktuelle reklame for deadline.

Orientering på P1 har også fået samme koncept som genstart og det er frygteligt at høre på, særligt med lyd collage i baggrunden hvor man spørger sig selv om hvorfor mon man skal lytte til en slags yoga musik når journalister interviewer på Christiansborg ?!

Jeg giver Deadline en chance til, men er forbeholden. Først droppede jeg TV-Avisen, nu lytter jeg sjældnere og sjældnere til P1 Morgen. Og nu er Orientering på P1 også ved at blive ødelagt. Ikke tale, bare snak, snak, snak. Man fortsætter udviklingen fra Thomas Buch-Andersen, der, da han blev chef for P1, for snart længe siden, sagde noget i retning af, at kanalen var for alvorlig....

Som medlem af Enhedslisten abonnerer jeg på ingen måde på Nye Borgerliges politik, og jeg havde aldrig hørt om formanden for Nye Borgerliges Ungdom, før jeg så Issa Mahmoud Jeppesens håbløst uprofessionelle forsøg på at udskamme den 21-årige ungdomspolitiker Malte Larsen i Deadline ved hjælp af en helt forfejlet stråmand, der var baseret på en idiotisk konspirationsteori fabrikeret af Renaud Camus i 2011.

Men som bidragyder til DR og søn af en dygtig journalist finder jeg det kritisabelt og tåkrummende pinligt, at Issa Mahmoud Jeppesen ofte møder op i studiet med en personlig politisk agenda og en dertil nøje planlagt slagplan til et forhør, som gang på gang slår fejl, fordi han ikke lytter til gæsternes svar, og fordi han ikke er i stand til at improvisere fra sit manuskript, når gæsterne nægter at vedkende sig de holdninger, som han stædigt forsøger at tillægge dem.

At misbruge en halv time i bedste sendetid på et mislykket forsøg på at udskamme en ukendt ungdomspolitiker fra et meget lille parti lever på ingen måde op til det journalistiske kriterium om væsentlighed. Det er simpelthen blot usædvanlig dårlig journalistik!

@Ole Olesen

Som medlem af Enhedslisten abonnerer jeg på ingen måde på Nye Borgerliges politik, og jeg havde aldrig hørt om formanden for Nye Borgerliges Ungdom, før jeg så Issa Mahmoud Jeppesens håbløst uprofessionelle forsøg på at udskamme den 21-årige ungdomspolitiker Malte Larsen i Deadline ved hjælp af en helt forfejlet stråmand, der var baseret på en idiotisk konspirationsteori fabrikeret af Renaud Camus i 2011.

Hørte du overhovedet interviewet? Malte Larsen hævder jo præcis det samme som Camus. Og det var da lettere komisk, at ML stort set intet vidste om den person, der har stået fadder til denne teori. Helt rigtigt af Jeppesen at forfølge det.

Lige fra dag 1 viste Issa Jeppesen hans talent som en skarp og intelligent journalist -
(og der faldt mig en tanke ind ) - bare brugerne af " Deadline" nu kan se at her er en repræsentant for den unge generation, som dækker lidt bredere - med et sprog og et tankesæt som måske kan få flere unge til at interessere sig for et debat program som
" Deadline" .

Issa Jeppesen er præcis i sine formuleringer, og hans ordvalg er enkelt, hvilket ikke gør indholdet mindre dybt - han er vedholdende og stiller borrende spørgsmål, indtil han har fået et svar.

Hvis ikke man begynder på et generationsskifte nu, risikerer "Deadline" at uddø sammen med den generation som opfandt programmet.

... min kommentar her tidligere om et generationsskifte i "Deadline" skal kun ses som min tilkendegivelse af en "bredere dækning" -
det nye team med Issa Mahmoud Jeppesen og Astrid Berg rykker en generation -

Jeg har altid været tilfreds med "Deadlines" journalister.

Jacob Rosenkrands
Lotte Folke
Niels Krause-Kjær
er alle super begavede og istand til at sætte de politiske emner i nyt perspektiv.

Hvorfor kalder dr deres totalt ændrede program for deadline? Deadline er det ikke længere. Også tidspunkterne er passé.

Med ændringerne i Deadline og Orientering må man forvente, at den ekspertise i Tyskland, som har været til stede hos nogle af medarbejderne ikke længere vil finde anvendelse i DR. Dermed kan man imødese, at den danske offentlighed vil være endnu dårligere informeret om det emne.

Det har jo, Jørgen Mathiasen, været et problem for DR (jeg aner intet om TV2, som jeg ikke har brugt tid på i det meste af dette århundrede), at man har fjernet sine korrespondenter i det meste af verden, især dem med sprogkundskaber.
Det er skandaløst, at man ikke kan interviewe på fransk - også folk, hvis første andetsprog er fransk, hvis man ikke ligefrem har en journalist, der kan tale det nationale sprog - og det samme gælder folk fra det tyske og det spanske område (og det italienske); men selvfølgelig bør man også kunne interviewe på både tyrkisk, arabisk og hebraisk, kinesisk, japansk: asiatiske hovedsprog. Og det bør selvfølgelig være en selvstændig kompetence, når man søger journalistiske uddannelser, især i form af universitære overbygningsfag, at man mestrer sprog, der kan vise sig nyttige.

@Steffen Gliese
Den vigtigste grund til at søge forståelse af "tekster" (i en bred forstand af begrebet), er, at al forståelse (efter Gadamer) indebærer en ændring af forståelseshorisonten, som endvidere er afgørende for erkendelse og handling. En horisontændring er en personlig vækst, som man også kan kalde dannelse, hvis man taler lavmælt.

Man tør svagt antyde, at dette program ikke nyder fremme i kongeriget Danmark, men derimod et helt andet. Jeg antager, at dette andet program, som for årtier siden førte til en beskæring af sprogdannelsen i landet, nu også er det egentlige grundlag for programændringerne i DR.

Det er vanskeligt at sige noget fornuftigt med et kamera på. Det kan man bedst på skrift.

Hvis man interesserer sig for vores omverden, vil jeg da anbefale BBC World News fx Hardtalk med Stephen Sackur kl 19.30 og Outside Source med Ross Atkins., der sendes hver aften kl. 20.

Meget høj kvalitet i udenrigsrapportering sammenlignet med det som danske medier fuldstændigt har nedprioriteret i en tid, hvor verden forandrer sig hastigt og det er imperativt med udblik hos befolkningen.