BOGKRITIK
Læsetid: 5 min.

Vil prins Harry helst være Hamlet – eller en helt almindelig mand?

Prins Harrys erindringsbog er bare mere vand, royale myter og intriger på opmærksomhedsmøllen. Lige netop det spind, man ellers under ham at slippe fri af. Om ikke andet er den kaotisk nok til at sikre sladderbladene ugevis af forsidestof

Prins Harrys frostbidte penis fylder mest, når han fortæller om sine minder fra sin brors bryllup i erindringsbogen. Tag den, brormand, siger Harry – og håner senere William for hans vigende hårgrænse.

Kirsty Wigglesworth

Kultur
10. januar 2023
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Man skal være af en helt særlig støbning for ikke at huske sin brors – og Englands kommende konges – bryllup for pompen, pragten og følelserne, men for en frostskade på penis. En frostskade, som i øvrigt hurtigt går i sig selv igen.

Historien om, at prins Harry efter en ekspedition til Nordpolen havde fået forfrysninger i de ædlere dele, har floreret i de britiske tabloidmedier i ugen op til udgivelsen af hans erindringsbog, Reserven, der udkommer verden over den 10. januar. Men undertegnede havde ikke fanget, i hvilken sammenhæng historien optrådte, før jeg læste bogen: Nemlig at denne ypperligt fjollede og i grunden ret pinlige anekdote får lov til at overskygge en af de største begivenheder i nyere britisk kongehushistorie. Det ømme organ fylder simpelthen mest, når prins Harry fortæller om sine minder fra brylluppet. Tag den, brormand, siger Harry – og håner senere William for hans vigende hårgrænse.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Pernille Rübner-Petersen

Harry og Meghans ærinde er næppe at skabe fred - de vil tjene penge og gøre sig udødelige udenfor kongehuset i stedet for i det..

Det er en fodboldkamp - eller netop et drama af shakespearske dimensioner mellem Harry og William - og der er meningen at vi skal læne os tilbage og blive optaget af dramaet, dvs. underholdt - hvilket vi åbenbart gør. Og millionerne ruller..

Kristian Kofod, Marianne Wiltrup, Christian Bruun, Josephine Kaldan og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Det lyder som en bog man må anbefale evt. læsere at låne på biblioteket og så sende de sparede 320 kroner til Kirkens Korshær eller en anden hjælpeorganisation.

Rasmus Kristiansen, Susanne Kaspersen, Rolf Andersen, erik jensen, Dan Jensen, Svend Erik Sokkelund, Ole Olesen, Nova Lone Jespersen, Josephine Kaldan, Ejvind Larsen og Kim Morten Nissen anbefalede denne kommentar

Man kunne sende de 320 kr. til Læger Uden Grænser.

https://www.msf.org/donate

Rasmus Kristiansen, Susanne Kaspersen, Marie Jensen, erik jensen og Kim Morten Nissen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

... og Information kunne lade være med at nedvurdere læsernes intelligens.
Ville jeg vide noget om disse to personer, ville jeg låne et ex. af Billedbladet eller lign.

Morten Larsen, Carsten Bjerre, Rasmus Kristiansen, Susanne Kaspersen, Benny Jensen, Jes Balle Hansen , David Zennaro, Mogens Bach Jensen, Morten Bo Johansen, Ole Olesen og Kim Morten Nissen anbefalede denne kommentar
Jesper Johannsen

Der er penge i det. Masser af penge. Så længe det varer. Og hellere konge i en lorteby end lort i en kongeby. Og kongetronen er nu engang forbeholdt storebror. Med eller uden hår. Oprørte og trodsige børn gør altid det forældre ikke vil have.

Hvor herre bevares. Lad dog barnet.

Marianne Wiltrup og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
Jesper Johannsen

Der går nok ikke lang tid før vi ser Dirty Harry på filmlærredet i en Hollywood low end action buster. Nå nej. Dirty Harry er jo optaget - Killer Harry :-)

Rasmus Kristiansen, jens christian jacobsen og Anita Bondo anbefalede denne kommentar
Carsten Kristensen

Penge, penge, penge, ...
De har fravalgt familien til fordel for Hollywood - synd for børnene.
Utroligt at amerikanerne (og Information?) falder for det.

Carsten Bjerre, Dan Jensen og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
poul pedersen

Gab gab - hvor er det dog inderligt ligegyldigt.

Poul Anders Thomsen, Carsten Bjerre, Rasmus Kristiansen og Ole Olesen anbefalede denne kommentar
Jesper Johannsen

"Californien ramt af voldsomt uvejr: Kendte og kongelige opfordres til evakuering"

Kan man læse.

Og resten? Ja, dem er der jo nok af. Desuden har de alligevel ingen penge.

Jesper Johannsen

En lillebrors hævntogt som skrevet i biblen. En dag ofrer de begge to til Gud, Herren. Kain ofrer korn, og Abel ofrer kød. Men Gud tager kun imod Abels offer, og Kain bliver rasende. Gud prøver at tale med ham og siger, at han skal forsøge at herske over synden, som prøver at få tag i ham. Men Kain hører ikke efter, og en dag overfalder og dræber Kain sin bror Abel. Det er Bibelens første drab, ja første dødsfald. Sådan som Bibelen er skrevet, er det derfor også verdenshistoriens første dødsfald.

Heraf stammer al den vold, som siden er udført i kristendommens navn. Og det har ikke taget ende siden.

Vi burde alle konvertere til Buddhisme. Nå nej. Det er jo Socialisme. Vi slås videre.

Poul Anders Thomsen

Det var nok bedre om vi afskaffede kongehusene. Bedre for befolkningen og bedre for prinser og prinsesserne, de ser ud til at blive ødelagt af alt for megen kapital, publicitet og opblæst betydning. Slip dog dem og os fri.