Bogkritik
Læsetid: 4 min.

Steen Nepper Larsen filosoferer med hammeren og knuser nuancer undervejs

Ny essaysamling koncentrerer sig om centrale problemstillinger i vor tid, ikke mindst i de videregående uddannelser og forskningen, nemlig evaluering og evidens. Den har sin styrke som en temporig og sprogligt opfindsom kritik, men sin svaghed som kritisk analyse
Hvorfor må skolen ikke være skole, universitetet være universitet, skriver Steen Nepper Larsen om evalueringsfeber og evidensjagt

Hvorfor må skolen ikke være skole, universitetet være universitet, skriver Steen Nepper Larsen om evalueringsfeber og evidensjagt

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Kultur
3. februar 2023

Lektor Steen Nepper Larsen har i mere end et årti veloplagt anmeldt navnlig filosofisk, idéhistorisk og sociologisk litteratur i Information, hvor læserne kender ham som en belæst anmelder og kritiker med temperament og vid, analytisk sans og udtrykskraft. Som sådan er Nepper i vore dage en usædvanlig akademisk figur. Litterær og musikalsk. Altid i et højt tempo snarere end drøvtyggende og teoretisk opbyggelig. Højskolemand og friluftens cykelrytter lige så meget som universitetslektor begravet i dybsindigheder. Sådan er han også som underviser, forsker og foredragsholder. Nepper er nemlig først og fremmest kritiker, der i en næsten frit associerende og analytisk rytme søger mønstre, han tiltrækkes eller frastødes af.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Det var da lige at sætte ræven til at vogte gæs med valget af anmelder her. Selve ypperstepræsten for de begreber, Nepper med stor ret kritiserer og formodentlig - jeg har ikke læst bogen endnu - skærer ned til de tomme fraser, de jo er.

Josephine Kaldan og Jørn-Erik Rasmussen anbefalede denne kommentar
Jørn-Erik Rasmussen

Stefan Hermann: "For eksempel er evalueringer ikke alene subtile magtteknologier eller instrumenter, der tjener en magt oppefra (staten, institutionsledelser), men også er det, som Michel Foucault med klassisk fransk krukkeri kaldte taktisk polyvalente. Det vil sige, de kan vendes om, antage nye funktioner. Magt bliver til modmagt. Hvilken ledelse frygter ikke en dårlig evaluering eller trivselsmåling med røde tal?"

Stefan Hermann er da vist også meget hurtig her.
Det er vel netop "magtteknologier eller instrumenter, der tjener en magt oppefra", der gør at en (institutions)ledelse frygter en evaluering.

Der findes jo en magtinstans f.eks. staten/ministeriet, som står i en øvre position i forhold til institutionerne, og utænkeligt er det ikke, at der er tilfælde, hvor institutionsledelsen snarere netop "frygter" denne øvre instans og dennes potentielle reaktion end bekymrer sig over evalueringernes indholdsmæssige side.

Med blik for dobbelthed er dette perspektiv ganske nært.