bogkritik
Læsetid: 6 min.

To bøger forsøger at hjælpe kristendommen med at finde sine ben i ny samfundsorden

Kristendommen er en offentlig religion, der ønsker at bidrage til det fælles bedste for alle i samfundet. Sådan argumenterer to nye bøger
Der er en mangfoldighed af etiske, religiøse og politiske perspektiver i samfundet. To bøger diskuterer, hvordan kirken skal forholde sig til det. På fotoet ses Vor Frue Kloster i Aarhus.

Der er en mangfoldighed af etiske, religiøse og politiske perspektiver i samfundet. To bøger diskuterer, hvordan kirken skal forholde sig til det. På fotoet ses Vor Frue Kloster i Aarhus.

Jens Thaysen

Kultur
6. januar 2023

Kan den kristne teologi bidrage til den offentlige samtale om vigtige samfundsanliggender, når samfundet er blevet pluralistisk og sekulært? At give et positivt svar på det spørgsmål er anliggendet i to nye bøger, der på trods af store stilistiske forskelle forenes i en vision for at give os et sprog til at diskutere dette vigtige spørgsmål i dag.

Den kroatisk-amerikanske teologiprofessor fra Yale Miroslav Volf udgav i 2011 bogen A Public Faith, som tidligere i dette efterår er kommet på dansk på det lille fine Aarhus-forlag Semper, mens antologien Offentlighedsteologi præsenterer den første boglængdeintroduktion til titlens begreb. Naturligvis har der været offentlighedsteologi i både den globale og danske kirkes historie avant la lettre – vigtige skikkelser som Irenæus, Augustin, Luther og Grundtvig bliver nævnt flere gange i gode artikler af henholdsvis Mattias Sommer Bostrup og Niels Henrik Gregersen og Jonas Adelin Jørgensen – men begrebet er ganske nyt og nyder stigende international opmærksomhed, begge dele noget, der retfærdiggør disse udgivelser.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Morten Larsen

Altså en gud der sidder oppe i himlen, og styrer folks liv, hvilken en af dem, spørger jeg så yderligere ?......Og, at de oplyste fortsat kan udlægge teksten ? Jeg tror vi som samfund, bør forlade den slags tænkning så hurtigt som muligt. Og så lade de som tror, gå i kirke om søndagen som en helt privat subjektiv handling. I øvrigt burde vi sælge de kirker, menighederne ikke selv kan finansiere....med en fast pris på en put i hul fest, konfirmation eller bryllup. Som jo er de få gange vi almindelige, sætter vores ben i kirken. Religion er roden til meget ondt...

Achim K. Holzmüller

Som konfirmeret protestant og siden 4 årtier ateist, dog som beundrer over naturens vidunder, som netop til dens redning kirken kun yder en mikroskopiske bidrag, spørges, hvorfor lige nu kristendom vil placere sine ben i ny samfundsorden?
Hvor netop i den nyere tid nogle af verdenssamfundets ilde ledere af forskelligt kulør, så som Trump, Putin, Bolsonaro og flere, netop pakker deres uhyggligheder ind i et fælles klerikale frakke? Og de klerikale autoriteter i deres hemisfærer endda støtter deres ødelæggende handlinger! Fy da!
Lidt længere tilbage i historien var de klerikale autoriteter ikke betænkeligt ved at helliggøre våbnene til kampene ved indvielse, under Hitler, Stalin, Bush, etc.
Det seksuelle misbrug af børn er en skandale i sig selv, men udført under dække af kristendommen, bl.a. forårsaget af tilsidesættelse og ikke-anerkendelse af etisk/moralske, dog sekulære realiteter!
Hvor findes i deres historiske og nutidens handlinger noget der ligner etik, moral eller andre positive attituder, som berettiger dem at "være med" i definitionen af en nye verdensorden?
Kirken befinder sig verden over ikke bare i en troværdighedskise, undtagen i deres egne cirkler, dog i det hele taget i en meningskrise.
Som sekulære læser og som én af mange der ikke tror på Gud eller har vendt kirken ryggen, spørges: Hvorfor skal de skinhelliges teologisk baserede bidrag, der fortsat har sin fremkomst i tro og overtro, og mest nægter at anerkende videnskabelige erkendelser, og ikke går konform i de sekulære normer, bidrage i at definere en ny samfundsorden?
Jeg spørger bare!?