Kan den kristne teologi bidrage til den offentlige samtale om vigtige samfundsanliggender, når samfundet er blevet pluralistisk og sekulært? At give et positivt svar på det spørgsmål er anliggendet i to nye bøger, der på trods af store stilistiske forskelle forenes i en vision for at give os et sprog til at diskutere dette vigtige spørgsmål i dag.
Den kroatisk-amerikanske teologiprofessor fra Yale Miroslav Volf udgav i 2011 bogen A Public Faith, som tidligere i dette efterår er kommet på dansk på det lille fine Aarhus-forlag Semper, mens antologien Offentlighedsteologi præsenterer den første boglængdeintroduktion til titlens begreb. Naturligvis har der været offentlighedsteologi i både den globale og danske kirkes historie avant la lettre – vigtige skikkelser som Irenæus, Augustin, Luther og Grundtvig bliver nævnt flere gange i gode artikler af henholdsvis Mattias Sommer Bostrup og Niels Henrik Gregersen og Jonas Adelin Jørgensen – men begrebet er ganske nyt og nyder stigende international opmærksomhed, begge dele noget, der retfærdiggør disse udgivelser.
Altså en gud der sidder oppe i himlen, og styrer folks liv, hvilken en af dem, spørger jeg så yderligere ?......Og, at de oplyste fortsat kan udlægge teksten ? Jeg tror vi som samfund, bør forlade den slags tænkning så hurtigt som muligt. Og så lade de som tror, gå i kirke om søndagen som en helt privat subjektiv handling. I øvrigt burde vi sælge de kirker, menighederne ikke selv kan finansiere....med en fast pris på en put i hul fest, konfirmation eller bryllup. Som jo er de få gange vi almindelige, sætter vores ben i kirken. Religion er roden til meget ondt...
Som konfirmeret protestant og siden 4 årtier ateist, dog som beundrer over naturens vidunder, som netop til dens redning kirken kun yder en mikroskopiske bidrag, spørges, hvorfor lige nu kristendom vil placere sine ben i ny samfundsorden?
Hvor netop i den nyere tid nogle af verdenssamfundets ilde ledere af forskelligt kulør, så som Trump, Putin, Bolsonaro og flere, netop pakker deres uhyggligheder ind i et fælles klerikale frakke? Og de klerikale autoriteter i deres hemisfærer endda støtter deres ødelæggende handlinger! Fy da!
Lidt længere tilbage i historien var de klerikale autoriteter ikke betænkeligt ved at helliggøre våbnene til kampene ved indvielse, under Hitler, Stalin, Bush, etc.
Det seksuelle misbrug af børn er en skandale i sig selv, men udført under dække af kristendommen, bl.a. forårsaget af tilsidesættelse og ikke-anerkendelse af etisk/moralske, dog sekulære realiteter!
Hvor findes i deres historiske og nutidens handlinger noget der ligner etik, moral eller andre positive attituder, som berettiger dem at "være med" i definitionen af en nye verdensorden?
Kirken befinder sig verden over ikke bare i en troværdighedskise, undtagen i deres egne cirkler, dog i det hele taget i en meningskrise.
Som sekulære læser og som én af mange der ikke tror på Gud eller har vendt kirken ryggen, spørges: Hvorfor skal de skinhelliges teologisk baserede bidrag, der fortsat har sin fremkomst i tro og overtro, og mest nægter at anerkende videnskabelige erkendelser, og ikke går konform i de sekulære normer, bidrage i at definere en ny samfundsorden?
Jeg spørger bare!?