Hvad i alverden ville Jesus sige til DR’s kristendomsstrategi?

Hver søndag på P1 giver tre præster deres bud på, hvad Jesus ville have rådgivet almindelige mennesker til. Det får en til at drømme om, at DR turde spørge, hvad Muhammed mon ville have sagt
Iben Maria Zeuthen præsenterer sig som lytternes advokat i programmet Hvad ville Jesus have sagt? Men programmet mangler både kant og præcision – og derfor også den åndelighed, som man foregiver at give plads til.

Iben Maria Zeuthen præsenterer sig som lytternes advokat i programmet Hvad ville Jesus have sagt? Men programmet mangler både kant og præcision – og derfor også den åndelighed, som man foregiver at give plads til.

Bax Lindhardt

Kultur
16. februar 2023
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Det siges, at gode råd er dyre. Men i et nyt program på P1 lader det til, at ens licenskroner rækker ind i himlen. For den herligt nok både temmelig højstemte og utrolig lavpraktiske præmis i programmet Hvad ville Jesus have sagt? er, at der er etableret kontakt til de højere magter.

Hver søndag formiddag tager værten Iben Maria Zeuthen spørgsmål og dilemmaer, som lyttere har sendt til jesus@dr.dk, med i radioen. Her inviterer hun et panel af præster, der skifter hver uge, til at give deres bud på, hvad Jesus mon ville have ment om dette og hint. Og så har hun selv et aktuelt, fiktivt dilemma inspireret af nyhedsugen med. Det kan være, hvad præsterne tror, Guds søn ville mene om afskaffelsen af store bededag eller om de danske håndboldherrers VM-sejr. 

Det er kristendom you can use – i øjenhøjde med lytteren og nyhedsdagsordenen. Og modsat tidligere vidtløftige (læs: kedsommelige) trosprogrammer som Eksistens og Tidsånd tager Hvad ville Jesus have sagt? udgangspunkt i konkreter. Men spørgsmålet er, om præsterne overhovedet har noget at sige. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Thomas Vestergaard

Jeg har hørt en enkelt afsnit af programmet og kan godt se dine aversioner. Det kan godt blive lidt Sara og monopolet dog med den forskel at det er fagpersoner præster som bliver brugt. Måske er det også folkekirkens dilemma. Præster kan fortolke biblen og dens tekster forskellig.

Dorte Sørensen

Har Iben Maria Zeuthen ikke nærmere erstattet Sørine Gotfredsens ugentlige udsendelse Sørine & kærligheden ?

søren ploug, Lillian Larsen, Stella Nielsen og Rasmus Kristiansen anbefalede denne kommentar
Carsten Dyreborg

Man føler sig lidt alene i vildmarken.
DR programmer som det anmeldte, der glider glat ned, afløser programmer med lidt kant.
Programmet indskriver sig på kanten af en række følelsespornografiske programmer om forældre med dødssyge børn, folk med pengeproblemer, osv
Og skulle det ændre noget om Muhammed blev spurgt til råds? (Spurgte han retorisk) Næ, det ville bare blive mere absurdt: Nogle nye prædikanter udlægger guds budbringers ord, nu ud fra en svært forståelig kulturel sammenhæng.
Hvad om portugisiske (eller irske, eller …) katolske præster blev spurgt til råds?

Kender præster i den danske folkekirke (eller andre nuværende landes kirker) til den indre, esoteriske (den indre kerne), del af Kristendommen? Véd de overhovedet at der er én? Jeg tror det ikke...for så ville indsigten og udkommet være af en helt anden natur - og SÅ ville man lytte...

Hvorfor sagde Georg Ivanovitj Gurdjieff dette:

"If you want to lose your faith, make friends with a priest."
G. I. Gurdjieff

Niels-Simon Larsen

B S Nielsen: Tak for din klare stemme og for sætningen: Jamen, hvad skal vi så bruge det her program – hvis ikke ligefrem hele kristendommen – til?

Carsten Dyreborg

@Thomas V
Hvordan kan det være et dilemma, at folk fortolker et skrift forskelligt?
Om det er biblen, das kapital, keynes eller carsten jensen er det jo alt døde ord, der finder liv i den enkelte

I det ugentlige P1 program "Bibebelen Leth fortalt" bliver jødedommen ellers behandlet temmelig grundigt.

Heriblandt jøden, Jesus, og hans fortolkning af jødedommen og den senere opståen af kristendommen.

Særdeles hørværdigt radio!

Carsten Dybkjær

Din nedladende holdning til de gode programmer har du måske også til de 71% af befolkningen som er med i Danmarks største forening, Danmarks største koncertarrangør, Danmarks leverandør til de meste aflyttede programmer som gudstjenester. Der findes intet tilsvarende i hverken sport, kultur eller politik, der engagerer så mange.

Niels-Simon Larsen

Casten Dybkjær: ‘Hvem henvender du dig til? ‘nedladende’ er ikke et argument. De 71% har du ret i, men da det drejer sig om kristendom, har man lov til at undre sig over, at folk stadig har behov for frelse. Kirken er jo ikke bare underholdning, vel? Eller det er måske mig, der ikke følger med tiden her?

Jesu etik og moral forekommer nogen gange ret forvansket i kirkelige udlægninger. Måske skulle præsterne fra folkekirken suppleres med personer der har et filosofisk syn på etik. Det er jo især etiske og moralske spørgsmål der stilles.

Rasmus Kristiansen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Ud fra artiklen kan man jo også stille spørgsmålet: Hvad f***** skal vi med kristendommen?
Med den lærer, som Jesus gav, er det noget andet. Lad os diskutere den og fx begynde med: Man kan ikke tjene både Gud og mammon.

Niels-Simon Larsen skriver:
"Man kan ikke tjene både Gud og mammon."

Det går da ellers fortrinligt for en voksende del af DRs journalister.