Filmkritik
Læsetid: 4 min.

Bille August er ingen temperamentsfuld instruktør, men ’Kysset’ er for det meste stærk

Gode mennesker forsøger at gøre det rigtige i Bille Augusts velfortalte Zweig-filmatisering ’Kysset’ om en ung kavaleriofficers kamp med kærligheden. Man savner dog knaster og kanter, man kan slå sig på
Kalveristen Anton (Esben Smed) har medlidenhed med baronens datter, Edith (Clara Rosager), der er lam fra livet og ned, og som kaster al sin kærlighed på ham i Bille Augusts nye film, ’Kysset’.

Kalveristen Anton (Esben Smed) har medlidenhed med baronens datter, Edith (Clara Rosager), der er lam fra livet og ned, og som kaster al sin kærlighed på ham i Bille Augusts nye film, ’Kysset’.

Rolf Konow

Kultur
23. februar 2023
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Skal man gifte sig af kærlighed, af medlidenhed, af omsorg, af dårlig samvittighed? Det er nogle af de spørgsmål, som den unge kavalerist, løjtnant Anton Abildgaard (Esben Smed), kæmper med i Bille Augusts nye film, Kysset. Filmen er baseret på en bog af den østrigske forfatter og humanist Stefan Zweig, og som så ofte hos Zweig handler det om medfølelse og medmenneskelighed og en krig, der truer med at knuse alt det smukke i verden.

Kysset foregår i 1913, og rygterne om en krig i Europa svirrer i Danmark, ikke mindst blandt officersaspiranterne på officersskolen, hvor Anton snart er færdiguddannet med udmærkelse. Politikken overlader han dog til sine overordnede, og i stedet bliver hans liv kastet ud i lidt af et stormvejr, da han hjælper den lokale baron Løvenskjold (Lars Mikkelsen) og bliver inviteret til bal på godset. Her møder han både baronens tiltrækkende niece, Anna (Rosalinde Mynster), som han hurtigt falder for, og baronens smukke datter, Edith (Clara Rosager), der falder for ham.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

jens christian jacobsen

'..Det er for det meste en velfortalt og stærk, men også lidt fersk film, der mangler knaster og kanter, man kan slå sig på. Det hele er meget pænt og velordnet..'
Ligesom Bille August: Nydelig, tilknappet Hellerup-overklasse, ulastelig i sit sorte bedemandstøj, kedelig, lavmælt introvert, men pæn. Så pæn, så pæn.

Søren Kristensen

Jeg ved ikke hvad der er værst, at være offer for medlidenhed eller at være den der ikke kan få lov til at komme af med den. Hvis det spørgsmål er præmissen for filmen kunne det godt være man skulle give den en chanse. Under alle omstændigheder bliver det først efter at have læst bogen, for hos Bille August skal man, som bekendt, tage sig i agt for ikke at blive forført alene af hans smukke billeder, med mindre, selvfølgelig, at man gerne vil. Den banale fordel ved bogen, at du selv må skabe billederne, i det omfang du har nogle i arkivet at gøre godt med, er næsten for indlysende til at nævne. Det god er at du kan gøre begge dele, men husk nu at gøre det i den rigtige rækkefølge.