tv-kritik
Læsetid: 6 min.

’Dansegarderoben’ er et stærkt kig bag kulisserne på Cirkusrevyen – og kvinderoller i 1970’erne

I deres nye tv-serie, ’Dansegarderoben’, drejer Ditte Hansen og Louise Mieritz kameraet og fokuserer på dansepigerne og ikke stjernerne i 1970’ernes Cirkusrevy. Det er en god idé, og resultatet er både morsomt, nostalgisk og hjerteskærende
’Dansegarderoben’ skildrer en tid, hvor samfundet er i opbrud, og rødstrømpebevægelsen gør væsen af sig, men også hvor mandschauvinismen trives, og kvindefrigørelsen sine steder har trange kår

’Dansegarderoben’ skildrer en tid, hvor samfundet er i opbrud, og rødstrømpebevægelsen gør væsen af sig, men også hvor mandschauvinismen trives, og kvindefrigørelsen sine steder har trange kår

Tine Harden/TV 2

Kultur
6. februar 2023

Det er en broget skare, de otte dansepiger, som Preben Kaas (Anders W. Berthelsen), og hans højre hånd, koreografen Tutter (Louise Mieritz), har hyret til den nye sæson af Cirkusrevyen. Vi befinder os midt i 1970’erne, og der er krise i teltet på Bakken. Dirch Passer har sagt nej til at være årets hovednavn, hvorfor billetsalget er elendigt, og stemningen ikke meget bedre.

Men, som man siger i den slags kredse, the show must go on, og med Tutters datter, Diana (Nanna Finding Koppel), som dansekaptajn begynder prøverne til årets revy. Øverst på plakaten står nu Jørgen Ryg (Esben Dalgaard), Lisbeth Dahl (Annika Aakjær), Claus Ryskjær (Carsten Svendsen) og Lily Broberg (Helle Dolleris). Men det er ikke dem, som Ditte Hansen og Louise Mieritz’ nye serie, Dansegarderoben, handler om. Nej, de drejer kameraet til venstre for de store navne og fokuserer i stedet på de anonyme dansepiger og fortæller deres historie.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Torben Morten Lund

At være mand er svært i de aktuelt løbende kvindeserier på skærmen.