Intet i verden er sikkert. Sådan cirka lyder første afsnit i kvantefysikkens grundbog: Vi kan ikke vide nøjagtigt, hvor en partikel befinder sig på et præcist tidspunkt, kun hvor sandsynligheden for at finde den er størst. Når det kommer til altings allerinderste, atomerne, er det tilfældet og uvisheden, der råder.
Så på en måde er det meget passende, at det først er ved indgangen til biografsalen, jeg bliver oplyst om, at dokumentarfilmen Niels Bohr – Verdens bedste menneske ikke som sådan er tiltænkt biografen, men derimod folkeskolen. En måned får den på det store lærred, inden den sammen med undervisningsmateriale stilles til rådighed for folkeskolens ældste klasser.
Uventet, men sådan set sympatisk nok. Desværre bærer filmen præg af, at også dén er i tvivl om, hvorvidt den er tiltænkt skoleelever eller et biografpublikum.
Film om Niels Bohr eller Einstein, for den sags skyld, må nødvendigvis blive mere eller mindre håbløse, eftersom ingen almindelige mennesker fatter hvad det var genierne beskæftigede sig med, alltå på et dybere niveau. Jeg mener, selv om du med jævne mellemrum får forklaret både atomspaltning, relativitetsteori og nu også det sidste nye: at ingen kan vide hvor meget små ting befinder sig, når bare de er små nok, så bundfælder stoffet sig jo sjældent rigtigt og det hjæper desværre heller ikke meget, at vi får det hele forklaret i såkaldt øjenhøjde og som om vi allerede selv er små atomforskere - når vi nu ikke reelt er det. Vi kommer, med andre ord, uværgerligt til kort, uanset hvor mange af disse populærvidenskabelige dramadokumentarer vi ser og perceptionsprocenten, for så vidt det rent faglige, heller næppe højere af at tilføre yderligere dramatik.
Men hey, hvem siger også at det meningen du skal forstå tilværelsen på et så dybt plan som Bohr og Einstein gjorde. Og skulle du, mod forventning, alligevel for en gang skyld ende med at blive bare en lille smule klogere af denne film, om det så bare er på mennekset Niels Bohr, så skal den ny viden være dig vel undt. Jeg glæder mig i hvert fald allerede til at se endnu en film om universets mindste dele, formodentligt forgæves, hvilket i så fald ikke vil være første gang :)