Det er, som om mine øjne er begyndt at skifte smag. Værker, der for bare få år siden virkede eventyrligt hittepåsomme, keder mig pludselig. Tal R’s farverige stilleben er begyndt at virke pyntesyge. Alexander Tovborgs religiøse malerier synes lige pompøse nok. Frederik Næblerøds klattede skikkelser minder mig efterhånden mere om drengestreger end om ægte mareridt.
Kald det krise, krig og kaos; en reaktion på, at verden er vendt på hovedet og alting blevet alvorligt. Eller kald det for en rekalibrering af blikket – det fælles blik. For det ser ikke ud til, at det kun er mig, der længes efter nyt. Forandring ser ud til at være i luften på de mange galleriudstillinger, der har slået dørene op i januar – og som dermed slår tonen an for kunståret 2023.
Både i den gammeldags kunsthandel, i de toneangivende gallerier og i de små, nystartede projektrum er det, som om nogle strammere og mere formbevidste greb vinder frem. Alvorligheden finder vej ind.
Farvelade roulade - eller roulade farvelade, whatever - ej ok, det´da meget godt lavet, af en voksen.
Kørner helt sin egen i farver, komposition og motiv med reference til Garrowby Hill og A Bigger Grand Canyon af Hockney.