Egentlig virker det lidt overflødigt at skrive endnu en biografi om James Joyce, det 20. århundredes måske vigtigste forfatter og en af verdenslitteraturens vægtigste stemmer, manden om hvem der allerede er sagt og skrevet så meget, at et enkelt menneske knap nok kan nå at læse det på en livstid.
Få forfattere er blevet dyrket så intenst som netop ham, og han bliver endnu i dag ved med at inspirere kunstnere verden over.
Og det med god grund. Med sit mest berømte værk Ulysses (1922) satte han en ny barre for, hvor langt man kunne gå i sammenblandingen af forskellige litterære formsprog, og med den radikale sprogbehandling i Finnegans Wake (1939) overskred han den selv.
Samtidig har han været genstand for alletiders måske bedste forfatterbiografi, nemlig Richard Ellmanns James Joyce fra 1959, så spørgsmålet er, om der overhovedet er noget tilbage at sige, som ikke allerede er blevet sagt?
Det korte svar er, at det er der, og det er den irske forfatter Edna O’Briens James Joyce fra 1999, som nu er blevet oversat til dansk, et glimrende eksempel på.
Hvis kompleksitet?