Musikkritik
Læsetid: 4 min.

’Mass of Mary’ er en desperat musikalsk bøn fra voldens klaustrofobiske rum

Rå realisme og ekspressive eksperimenter spejler sig i kirkemusikkens liturgiske former på Maria Fausts messe for den hjemlige volds ofre
Bønnen i den estiske kunstner Maria Fausts værk besvares ikke i værket, men kan få os til at tale om volden bag hjemmets vægge og måske åbne en sprække, der kan få ofrene til at være mindre ensomme.

Bønnen i den estiske kunstner Maria Fausts værk besvares ikke i værket, men kan få os til at tale om volden bag hjemmets vægge og måske åbne en sprække, der kan få ofrene til at være mindre ensomme.

Jacob Ehrbahn

Kultur
16. februar 2023

Det starter med et »kyrie eleison«, denne oldkirkelige henvendelse til Gud: »Herre, forbarm dig over os«. En velkendt bøn om nåde, gentaget til hudløshed i klassiske og kirkemusikalske værker. Men snart glider denne bøn over i en anden slags bøn. Et kor gentager et spørgende »hello?« og besvares snart af en enlig kvinde fanget i et tydeligvis klaustrofobisk rum. Kirkens evige bøn glider over i et påtrængende nærvær, en akut bøn om hjælp til det spørgende kor, der nu antager karakter af en myndighed i en telefon.

Vi forstår, at det ikke er nogen helt almindelig kirkemusikalsk messe, som den herboende estiske saxofonist og komponist Maria Faust har skabt med Mass of Mary, selv om den på overfladen kan ligne.

Maria Faust, der deler fornavn med både den hellige jomfru og disciplen Maria Magdalene, har en fornemmelse for den ambivalens, kvinden er omgærdet af i kristendommen. På den ene side ophøjes moderen og familien, men samtidig har kirken historisk set også understøttet en patriarkalsk kultur, der potentielt kan forvandle familien til et voldeligt fængsel.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her