I ’Meter i sekundet’ bliver den tyste rædsel over at føle sig tilovers både rørende og komisk

Udkantskomedien ’Meter i sekundet’ lykkes med at oversætte Stine Pilgaards hylemorsomme, gammelkloge hitroman til det hvide lærred. Her brillerer især Sofie Torp i hovedrollen som kvinden, der famler og fumler efter en plads i en ny, eksotisk socialitet – i Vestjylland

Ralf Christensen

Følg skribent

Sofie Torp er velvalgt i den store hovedrolle som Marie, der i Hella Joofs ’Meter i sekundet’ flytter på landet sammen med sin mand, spillet af Thomas Hwan. Det er en komisk-dramatisk rolle med strejf af både slapstick og tragedie.

Martin Dam Kristensen

Kultur

3. februar 2023

Komedien Meter i sekundet kunne have været en horrorfilm. En københavnerkvinde og hendes kæreste flytter på landet og har svært ved at finde melodien med de lokale. Kejtede sammenstød udfoldes, dybe misforståelser opstår.

Vi kender det fra 1970’ernes backwoods horror-klassikere – udkantshorror, kunne man kalde det på dansk – som Straw Dogs, Udflugt med døden, Motorsavsmassakren og The Wicker Man.

Voldelig død virker her uundgåelig, når uønskede fremmedelementer rykker ind i de små, tætknyttede samfund uden for lands lov og ret. I en afgørende scene dummer byboerne sig ved at banke på den forkerte dør, i en anden kommer de i karambolage med de forkerte mennesker. Udstødelse er en overhængende risiko. Både i backwoods horror og i Meter i sekundet.

Hella Joofs gode og ret sjove filmatisering af Stine Pilgaards hylemorsomme, gammelkloge hitroman af samme navn er dog ikke horror i nogen traditionel forstand. Men den handler om udfordringen ved som fremmedelement at flytte ind i en ny, eksotisk kontekst – i Vestjylland.