Kultur
3. februar 2023

Da Jürgen Habermas beskrev opkomsten af en borgerlig offentlighed i oplysningstiden, var et spirende element den kritiske anmeldelse af kunstneriske værker. I pagt med en gryende kunstnerisk praksis, fri for mæcener og adeliges bevogtning, blev vurderingen af tekster og værker en uomgængelig del af den offentlige samtale. Men det har næppe nogensinde været et gnidningsfrit ægteskab, for hvad berettiger egentlig anmelderen til at fælde dom over et værk?