teaterkritik
Læsetid: 5 min.

Østre Gasværks ’Hair’ passer perfekt til tidens opråb for fred, men iscenesættelsen er uambitiøs

Der er masser af ungdommelig kraft og psykedeliske farvemønstre i ’Hair’ på Østre Gasværk. Men iscenesættelsen er karikeret, og de få skuespilscener tåkrummende pinagtige, ikke mindst når de unge performere sættes til at spille deres egne forældre
Visuelt er ’Hair’ en flot oplevelse med vilde parykker, psykedeliske lysmønstre og pacifistiske videobilleder. Men iscenesættelsen er tam, og performerne er ikke helt gode nok.

Visuelt er ’Hair’ en flot oplevelse med vilde parykker, psykedeliske lysmønstre og pacifistiske videobilleder. Men iscenesættelsen er tam, og performerne er ikke helt gode nok.

Søren Malmose

Kultur
3. marts 2023

Musicalen Hair har ikke nogen hovedperson. For Hair dyrker det store fællesskab. Musicalen kom på Broadway i 1968 med ungdomsoprørets tro på en bedre verden og med fredsbevægelsens slagord om Make Love – Not War. Her var glimt fra kollektivets besværlige hverdag med fri sex og masser af stoffer. Men her var også troen på et mere bæredygtigt og kærligt samfund. Og et alternativ til tvangsindforskrivningen af amerikanske unge mænd som soldater i Vietnam-krigen ...

Derfor er det logisk nok, at Østre Gasværk Teater nu spiller Hair med et ensemble af lutter unge performere. Her er ingen ’stjerner’. Til gengæld er der 20 performere med masser af energi og sangglæde. De fleste af dem synger virkelig fint. De danser også okay. Problemet er, at den overfladiske iscenesættelse af Hair ikke giver dem mulighed for at nuancere det, de faktisk kan. Altså det samme problem, som også var akilleshælen ved flere musicalopsætninger på det tidligere Fredericia Teater. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Mon ikke de unge snarere er sat til at spille deres egne bedsteforældre?

Søren Kristensen

Hvis man blander for mange farver ender man op med grå.