Åsne Seierstads nye bog er en stor, men også problematisk læseoplevelse

Da Taleban i august 2021 indtog Kabul, var det slutningen på en æra.

Det er formentlig de færreste, der ikke husker billederne af desperate afghanere i Kabuls lufthavn, som klyngede sig til de sidste amerikanske militærfly, mens de forlod landet efter to årtiers militær tilstedeværelse.

Jeg er selv vokset op i en generation, der har haft krigen i Afghanistan som et bagtæppe for alt. Igennem hele min barndom og ungdom har meldinger om de vestlige styrkers tab og sejre i landet udgjort en betragtelig del af nyhedsstrømmen.

Alligevel ved jeg så godt som intet om landet og dets historie. I det mindste ikke noget, jeg har fået fortalt af mennesker, der selv kommer derfra.