Da Meqdad får arbejde som kommunikationsmedarbejder hos de kuwaitiske vandmyndigheder, er han først glad. Så bliver han anvist et skrivebord i kælderen. Altså bare et bord. Der er ingen computer, for der er intet arbejde. Hver dag i seks år står han op, går på arbejde for at lave stort set ingenting. Sammen med en hel masse andre, der laver det samme.
I Kuwaits oliemættede forfatning står nemlig skrevet, at alle personer har ret til et arbejde, så det er ikke usædvanligt, at der er 20 personer ansat til én persons arbejde. Det kunne jo lyde som et drømmeliv at lave ingenting og få løn ind på kontoen hver måned, siger Meqdad i dokumentarfilmen After Work – The End of Labor.
»Men for mig var det et mareridt.«
KLIP … til de migrantarbejdere, der faktisk får Kuwait til at hænge sammen og behandles som lort under skoen imens … KLIP … til den israelske historiker og forfatter Yuval Noah Harari, der leverer følgende temmelig provokerende udsagn: »Det er værre at være irrelevant end at blive udnyttet« … KLIP …
Og det er kapitalismens store problem, at den fornedrer og fremmedgør det smukkeste træk ved mennesket: behovet for at gøre noget, der har væsentlig og positiv betydning.
DE IRRELEVANTE
"Arbeit macht frei" - hvad vil den globale verdenselite gøre den dag, de ikke længere kan udnytte, udbytte og tryne de flere og flere folk, der ikke har et job, ikke kan skaffe et et job, ikke er i stand til at give den som free agent og self-employed og da slet ikke er berettiget til social hjælp og støtte? Dvs. - umiddelbart - ikke længere kan spille på og true med, at alle har eget og personligt ansvar for at sælge sig selv på et arbejdsmarked for at kunne overleve.
Fordi som vi hører det nu om dage: hvis I ikke pisker rundt dagen lang (og helst på Nul-timers-kontrakter eller bliver "Working Poors", som der fx allerede er rigtigt mange af i fx England og Tyskland), så er det bare ærgerligt for dig, Sonny Boy - du må bare tage dig endnu mere sammen, The American Dream ligger jo lige om hjørnet - hvis du bare tager dig sammen. Vi hører også og mange mærker på egen krop, at har du ikke noget job, tilhører du tillige gruppen af umoralske-etiske individer (læs: nasserøve), der har ekskluderet sig selv fra samfundet, "det gode selskab". Og du tilhører tillige gruppen af mennesker, som resten har statslig licens til at udskamme og behandle dehumant. Her vil eliten jo bare mene, at disse nasserøve får som fortjent.
Når denne retorik og "holden-folk-nede" med "arbeit macht frei" - umiddelbart! - ikke længere er helt så mulig som i dag, fordi flere og flere står uden job i den forstand, vi kender i dag - hvad vil eliten så gribe til? Endnu mere af det samme, tænker jeg - fordi så kan endnu flere, endnu hurtigere bliver kvast og "forsvinde fra jordens overflade", fordi livet bliver umuligt.
Man kan jo som politiker fx skælde unge nyuddannede ud og fattiggøre dem ved dårligere dagpenge. Man kan fordumme, så folk ikke aner, hvad der foregår og ikke har en kinamands chance for at tænke kritisk og ændre på noget. Man kan importere billigt arbejdskraft med "den rette indstilling til det at arbejde". Man kan afmontere såvel velfærdsstat som Den danske model og de aftaler, der er indgået mellem arbejdsgivere og arbejdstagere (og som har haft gjort danskerne til verdens lykkeligste folk). Find selv på flere. Jo flere mennesker i daglig frygt og overlevelses-mode, jo bedre.
Se i øvrigt også, at ledige socialt udsatte fremover herhjemme udelukkede nærmest skal "kureres" via værktøjet "virksomhedspraktik", det selv om der ofte hos udsatte borgere er tale om komplekse problemstillinger, hvoraf mange spænder ben for netop at kunne få og beholde et job. Også meget mentalt udfordrede mennesker afprøves og fastholdes i virksomhedspraktik, den ene efter den anden, der for de fleste ender ét sted: De er så udfordrede, at de ikke kan have et job, være i et job. MEN de SKAL, fordi "arbeit macht frei" (og du på anti-nasserøvs-vis - i hvert fald
søger at - bidrage til arbejdskraftudbuddet), så derfor må du som mentalt udfordret borger udholde igen og igen at "skuffe" og må afbryde den ene praktik efter den anden - for at få dine penge.
Jeg tror nemlig ikke på, at verdenseliten af i dag tillader, at store dele af verdens befolkning bliver "arbejdsfrie" og dermed får god tid og energi og mentalt overskud til - mens de lever på en eller anden basisindkomst - at begynde for alvor at tænke kritiske tanker og derigennem stille andre og flere krav.
PS: Jeg tror dog, at vi er på vej mod et samfund, hvor folk - dem, der er tilbage - bliver sig mere og mere bevidste om, at de ikke kan leve med den kognitive dissonans, der indtil nu hos de fleste ubevidst og ureflekteret har eksisteret mellem den enkeltes værdisæt og oplevelse af, hvad der giver mening og så det, verdenseliten og meget konkret/lokalt ens politikere/arbejdsgiver "siger, at man skal gøre" for at passe sit job og få udbetalt sin løn - og dermed kan have et liv. Men det fordrer nok nogle generations bevidst massage af det at være socialiseret ind i at skulle overleve i kraft af at være flokdyr og hvor vi har lært vigtigheden af at "gøre, hvad eliten/arbejdsgiver - og alle de andre flokdyr - siger, at man skal - og sanktionerer, hvis man ikke gør".
NB! Ikke at jeg går ind for det enkelte individs totale frisætning, MEN at vi som individer lærer at kunne være individer som del af et større samskabende fællesskab uden, at der går for megen centraliseret top-down magtmisbrug i den og uden at vi hver især er nødt til i høj grad at undertrygge vores private værdisæt og oplevelse af, hvad der giver mening. Nemmere sagt end gjort, men vi HAR i dag mulighed for at skabe en verden uden daglig frygt og overlevelsesangst som driver for et menneskes beslutninger og handlinger. Når denne frygt er væk - herunder ikke længere misbruges af verdenseliten, af vores politikere/arbejdsgivere mv. til at fastholde folk i "trædemøllen" - og den erstattes af tillid, så ville kloden blive et anderledes sted at være.
Har haft et arbejde i mine unge dage, så i stedet for en fyring gik dagen med læsning. Ret trivielt!