Billedkunstner Astrid Svangren bestøver sit udvidede maleri med magi

Du er også støv, bliver til støv, kommer af støv. Disse gådefulde mindstedele, dryssende partikler fra det ydre rum, samler sig i hjørnerne, lægger sig på hyldernes flader, ophober sig under sengen, avler og mangedobler sig. Støvet minder os om, hvordan vi selv er blevet til, hvordan vi selv forandrer os, hvordan vi opløses. Støvet er livet og døden, begge dele på samme tid – vitalt og tyngende. Bestøvningens livgivende magi, som ved at bevæge små partikler genererer nyt liv, formering.

Den svenske billedkunstner Astrid Svangren (f. 1972) bruger med poetisk kraft støvet og bestøvningen som metaforer, et materiale og en metode i sin udstilling på Ringsted Galleriet. Her er hendes store og omfattende værk, der bedst kan betragtes som et sprængt og pulveriseret maleri, udvidet og udstrakt over hele det rå udstillingsrum, usammenhængende og fragmenteret som efterbyrden af en voldsom pigmentstorm. Totalinstallationens udstrækning og adspredthed truer hele tiden med at få den til at falde fra hinanden, opløse sig. Samtidig besidder dens mange adskilte komponenter en indre sammenhæng, en nødvendighed og præcision, som sikrer værket en enhed.