Foruden risikoen for at blive slået ihjel under selve feltslagene eller omkomme af infektioner eller ved de utallige arbejdsulykker bestod 1700-tallets soldaterliv plaget af kulde og fugt i elendige sygdomsbefængte vinterkvarterer i at kede sig hul i hovedet. Resten af tiden marcherede soldaterne fra kvarter til krigsskueplads og tilbage igen.
Den danske hær marcherede ved udbruddet af Store Nordiske Krig ud fra København i juni 1711, gik til fods derfra til Holsten, selvfølgelig med skib over bælterne, men ellers fra Holsten til Lauenburg og Mecklenburg og til Stralsund i Pommern, hvorefter hæren marcherede tilbage til Holsten og søgte vinterkvarter. Næste sommer marcherede soldaterne til Bremen og Stade, som de efter lang tids belejring erobrede, gik derpå tilbage til Holsten og så til Mecklenburg, hvor hæren blev slået eftertrykkeligt i slaget ved Gadebusch med tusinder af døde og kvæstede.
UPS: for tre hundrede år siden ... Men apropos fejlen, utilsigtet: for to hundrede år siden var Danmark indviklet i Napoleonskrigene, stort set af egen skyld og pga Frederik VI's halstarrighed. Ikke desto mindre var det dér nationalfølelsen så småt begyndte, på godt og ondt. Ældre er den ikke.