Det er besnærende at sidde og føre regnskab, når man læser musiker og sangskriver Katinka Bjerregaards debutroman Klump, der bærer undertitlen En kærlighedshistorie. Mest fordi romanen selv tæller – alt fra antal møder med den elskede (»da jeg ser dig for femtende gang«) til livsbegivenheders præcise minut (»På en time mellem syvende og ottende klasse fik jeg bryster«) noteres i bogens små, aldrig mere end en side lange prosastykker.
Regnskabet signalerer klart nok både kontrol og fortabelse, det sætter Kærligheden op over for tallenes iskolde logik. Og ja, på papiret er det en god kontrast, det lyder jo sindssygt, at man kun har mødt hinanden »firehundredetreogfirs gange« samme dag, som et par tvillingebørn skæres ud af ens underliv. Sådan går det nemlig for det par, der i Klump gennemspiller en slags kærlighedens kønsrollekoreografier fra de første samlejers kropsusikkerhed til forældreskabets udmattelse.
