Det var en sensation, omend på en seriøst kedelig baggrund, da den senegalesisk fødte, parisisk bosiddende forfatter Mohamed Mbougar Sarr (født 1990), i 2021 vandt Frankrigs mest prestigefyldte litteraturpris, Goncourtprisen, for romanen Menneskets dybeste erindring. Prisen er på symbolske ti euro, men den medfører som regel skyhøje salgstal.
At Sarr var den første afrikanske forfatter født syd for Sahara, der fik prisen i dens 118 år lange historie er vildt nok, for så vidt at det kontinentale Frankrig immervæk har koloniseret et par lande og folkefærd i øst, syd og vest. Og siden, da imperialismen gik skævt, hævdet, at disse folk nu i det mindste var en del af la Francophonie, det globale fællesskab af ligesindede fransktalende. Underforstået: De koloniserede kunne da sagtens vinde Frankrigs fine priser.
Menneskets dybeste erindring har, Goncourtpris eller ej, en række ærinder, hvad angår litterær hæder, kolonialisme og racisme. Den spørger, om en genial bog får lov til at blive kaldt genial, hvis dens forfatter er sort.
