Det er forunderligt, hvordan sangstemmen kan bære på århundreders fortrædeligheder. Og hvordan den kan bekæmpe både fortrængt og aktuel uretfærdighed.
Tag den fine dokumentar The Voice of Greenland om den store, grønlandske singer-songwriter Rasmus Lyberth. Hans stemme er besjælet af Grønlands skæbner. Som ung synger han om forældreløse børn og om at blive berøvet sin kulturelle identitet.
I dokumentaren siger Lyberth, at den dansk-norske missionær Hans Egede »klippede gammel grønlandsk kulturs navlestreng«. Den vil han genetablere.
I et 70’er-klip synger han indædt på grønlandsk: »Hvem er jeg? Hvor er jeg? Hvor er jeg fra?«
I CPH:DOX’ Sound & Vision-program viser der sig et indbyrdes samtalende netværk af fortællinger om racisme, misbrug og kolonialisme. Men disse dokumentarfilm rummer alle håbefulde fortællinger om, hvordan sange indkapsler, bevarer og kæmper de udsattes kamp. Og også – alene i deres skønhed og lyst – healer.
Der er to åbningsscener i to dokumentarer om to vidt forskellige kunstnere og traditioner, der bedst demonstrerer sangens ekstase.
