Bogkritik
Læsetid: 4 min.

I Ursula K. Le Guins isnende gode roman er alle nonbinære på nær hovedpersonen

’Mørkets venstre hånd’ river sin læser op med rode og planter hende et nyt sted, hvorfra hun kan betragte sig selv og verden
Ursula K. Le Guin skrev ’Mørkets venstre hånd’ i 1969. Nu har Gyldendal genudgivet den.

Ursula K. Le Guin skrev ’Mørkets venstre hånd’ i 1969. Nu har Gyldendal genudgivet den.

Benjamin Reed/Writerpictures/Ritzau Scanpix

Kultur
17. marts 2023

Det har været perfekt at genlæse amerikanske Ursula K. Le Guins (1929-2018) hovedværk Mørkets venstre hånd i disse iskolde uger midt i marts. Romanen, som er en skøn blanding af sci-fi, rejsereportage, kærlighedshistorie og civilisationskritik, foregår nemlig på planeten Vinter (nogle gange også kaldet Gethen), hvor temperaturen kun sjældent kommer over frysepunktet.

Til dette kolde univers ankommer vores ene hovedperson, den lidt stivnakkede jordboer Genly Ai, som skal forsøge at overtale planetens beboere til at indgå i en slags interplanetarisk samarbejde. Det er primært hans rapport over sit besøg, der udgør romanen, iblandet andres logbøger samt sagn og fortællinger fra Vinter. I Karhide, et af planetens kongeriger, møder han den mystiske og tilbageholdende Estraven, der først er minister, men siden udvises af Karhide.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her