Danny har lige prøvet at returnere en grill, som han har forsøgt at begå selvmord med. Ingen af delene lykkedes – han havde glemt kvitteringen, og selvmordet var halvhjertet: I tillæg til grillen havde Danny også købt en kuliltealarm, der bimlede, så snart der var fare på færde.
Da han bakker sin røde, bulede pickuptruck ud af parkeringspladsen, dytter en blankpoleret hvid SUV aggressivt af ham. Og så kommer den: fuckfingeren ud af den hvide bils førervindue.
Det er nok. Det er for meget. Danny, der spilles med et fortabt blik i øjnene af Walking Dead-stjernen Steven Yeun, speeder op. Og følger med blodet brusende i ørerne efter den hvide bil over for røde lys og gennem yndige stedmoderblomsterbede i den californiske velhaverforstad, hvor serien Beef foregår.
Beef, der kan ses på Netflix, er en sort komedie, et eksistentielt drama, et psykedelisk syretrip og sit eget helt særlige mesterværk om vrede og ensomhed. For ud af det, der begynder som en omgang road rage, formulerer serien en på samme tid kompleks og helt indlysende kritik af ideen om, at lykke er noget, man bare kan opnå.
Lige en rettelse: Amy er ikke af koreansk afstamning men vietnamesisk/kinesisk.
Netflix producere meget skrald, hvorfor jeg sjældent orker at give mig i kast med deres serier. Men det er en fremragende anmeldelse, så Beef må da få et skud. Det er sjældent A24 rammer ved siden af.
Alle disse TV-serier.. som efter sigende, når shakespearske højder - de er dybest set ligegyldige.. de ta'r vores liv..
Jeg læste hele artiklen, og spurgte mig selv til sidst, hvorfor jeg skulle følge med i disse menneskers forvirrede liv - og så i 10 afdelinger?
Nu er det en forsideartikel og dermed åbenbart af stor vigtighed, men hvilken? At noget kommer frem på verdensscenen er ikke noget i sig selv at klappe ad. Der er mange anmeldelser og kritik, og er det bare noget, der skal være der, eller skal der være en mening med det? Jeg ved jo godt, at det ikke er noget, jeg skal bestemme. Jeg kan jo også selv sortere til og fra.
Det er nok svært at få en diskussion ud af at spørge: Hvori består berettigelsen i at få artiklen på forsiden? I parantes bemærket kan jeg godt se, at BSN er en fremragende anmelder, som det lige er sagt, og jeg forstår også, at mange ser serien, men hvad går man glip af ved ikke at se den?