Sorø Kunstmuseums fine, nye særudstilling med titlen Billedbarrikader (skal vi se noget, eller skal vi ikke?) lægger æggende ud. Eller det vil sige, den indynder sig faktisk slet ikke.
Det er alt for let ikke at opdage udstillingens første værk, danske Anne-Mette Schultz’ »Hora« fra 2020. Egentlig bare et hvidt rullegardin, der næsten går i et med væggen. Men: Gardinet er også et peepshow for dem, der måtte have øjne på stilke. For i aflange sprækker (skudhuller, skeder?) kan man kigge ind og få øje på slidser af både Willumsens Bjergbestigerinde, Goyas Saturn, der æder sit afkom – og vent, er det Gandalf fra Ringenes Herre-filmene? Pirrende, lidt forbudt, sådan at stå og lure omme bag gardinet.
Sorø Kunstmuseum er i det hele taget et besøg værd.
uanset vinklerne...