Lad os lytte til mændene for en stund. Dette skrøbelige køn, som hverken kan føde børn eller nå en synderligt høj gennemsnitslevealder. Denne Y-kromosom-forgrening af menneskeheden, der ofte har set det som en af sine vigtigste opgaver at skabe sig et eftermæle.
Se bare på skyskraberne, statuerne, kunsten, litteraturen, invasionerne eller den aktuelle film The Banshees of Inisherin, hvor hovedpersonens bedste ven afbryder kontakten med ham – for at fokusere på at skabe sig et eftermæle på sin violin. Ja, se i det hele taget på musikhistorien, der i alt for lang tid har været tippet til fordel for mændene.
Heldigvis er der ved at komme bedre balance i tingene, og hvis man ser på de interessante udgivelser, ja, så er der ofte kamp til stregen i disse dage. Ja, man kunne måske tale om, at mandekønnet også musikalsk er i en form for defensiv eller – optimalt set – opslugt af en indadvendt selvgranskning. Det kan godt føre til en vis ydre inaktivitet, men det kan også føre til ny musik.
Så lad os for en stund dvæle ved musikalske udgydelser fra mænd i denne anmeldelse.
