Filmkritik
Læsetid: 4 min.

En dirrende advarsel om kameraernes herredømme over vores liv

I dvælende form og med fascineret undren undersøger den svenske dokumentarfilm ’And the King Said, What a Fantastic Machine’ fotografiets, filmens og kameraets invasion af vores liv, virkelighedsforståelse og selvbillede
Om lidt er der 45 milliarder kameraer på jordkloden, fortælles det i den fremragende, tankevækkende, sindsudfordrende, kulturrøntgen-gennemlysende og pletvist euforiske dokumentarfilm ’And the King Said, What a Fantastic Machine’.

Om lidt er der 45 milliarder kameraer på jordkloden, fortælles det i den fremragende, tankevækkende, sindsudfordrende, kulturrøntgen-gennemlysende og pletvist euforiske dokumentarfilm ’And the King Said, What a Fantastic Machine’.

stormshadow.tv

Kultur
1. juni 2023

I 1969 indvilligede medlemmer af Biami-folket på øen Paupa New Guinea i at blive filmet. På en filmstrimmel kan man se et stammemedlem med en hat kigge undrende på et foto af sig selv. Snart bliver han bevidst om sin hats udseende og tager den af. Han går tilbage til sin hytte og studerer fotoet i over 20 minutter. Til sidst i klippet ser han – barhovedet og skeptisk – ud gennem en sprække på kameraet.

Der er også grund til at være skeptisk, de allestedsnærværende kameraer er blevet en kulturomvæltende kraft.

Om lidt er der 45 milliarder kameraer på jordkloden, fortælles det i den fremragende, tankevækkende, sindsudfordrende, kulturrøntgen-gennemlysende og samtidig pletvist euforiske dokumentarfilm And the King Said, What a Fantastic Machine.

Papua New Guinea-klippet kan ses i filmen. Og titlen refererer til den britiske kong Edward VII’s kroningsceremoni i 1902. Dengang hyrede man den franske trickfotograf Georges Méliès til at levere en kulisseudgave af kroningen med skuespillere.

»Sikke et fantastisk apparat, kameraet er,« udbrød kongen angiveligt.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her