Fødslen af nye mennesker muliggør nye handlinger og nye begyndelser. Vi er ikke født for at dø, men for at begynde, skriver Hannah Arendt (1906-1975), natalitetens praksisfilosof par excellence (af latin natalis, hørende til fødslen, red.) i sit filosofiske hovedværk Menneskets vilkår fra 1958, der foreligger i en ny version på dansk med en 20 sider lang introduktion ved oversætter Christian Dahl og chefredaktør ved Information Rune Lykkeberg, 18 år efter den udkom for første gang herhjemme.
Uundslippelige og livsnødvendige er disse fødtheds- og tilblivelsesvilkår for den menneskelige eksistens. Arendts filosofiske afsæt er ontologisk forsikret, og det får en række konsekvenser for den politiske tænkning og for forståelsen af de sociale praksisformer i samfundet.
HA skelnede mellem de monotone (reproduktive) arbejde (labour), og fremstilling (work), som rummer et frigørende potentiale, så lidt uklart hvad Steen Nepper mener her: "I skarpeste kontrast til handling (»action«) inden for frihedens sfære, der åbner verdenen som et fælles rum, sætter Arendt ufrihedens, nødvendighedens og tvangens sfærer: arbejde (»labour«) og fremstilling (»work«)."